3 dage tilbage: Prøv Politiken resten af året for 142 kr.

Riis-debutant tæt på flot triumf

Gennem hele sin første sæson som professionel har Christopher Juul-Jensen gjort et særdeles solidt indtryk og vist adskillige prøver på den fightervilje, der var med til at skaffe ham kontrakt med Bjarne Riis’ Team Saxo Bank-Tinkoff Bank. Og i dag var det så tæt på, at angrebsiveren havde givet det helt store udbytte, da den 23-årige dansker var med hjem i det afgørende seksmands udbrud i det 182,6 km lange, traditionsrige belgiske løb Kampioenschap van Vlaanderen.

Hektisk finale
I en hektisk finale, hvor de seks deltagere skiftedes til at angribe måtte Christopher Juul-Jensen imidlertid lige netop se sig overtrumfet af den jævnaldrende hollænder Ronan Van Zandbeek (Argos-Shimano).

»Chris forsøgte flere gange at komme alene af sted, og det var i et kontrafremstød, at Van Zandbeek fik hullet«, fortæller Team Saxo Bank-Tinkoff Banks italienske sportsdirektør, den tidligere Post Danmark Rundt vinder, Fabrizio Guidi.

»Chris kunne lige netop ikke fange hollænderen, men han har høstet værdifuld erfaring i denne uge, hvor han også var med i et langt udbrud i Grand Prix Wallonie«.

Holdt hjem med et forspring på godt to minutter

Foruden Ronan Van Zandbeek og Christopher Juul-Jensen var også belgierne Kurt Hovelynck (Landbouwkrediet), Tosh Van der Sande (Lotto-Belisol), Eliot Lietaer (Topsport Vlaanderen) og tyskeren Björn Thurau (Europcar) med i offensiven.

De holdt hjem med et forspring på 2.07 minutter til den næste gruppe, hvor newzealænderen Greg Henderson (Lotto-Belisol) vandt spurten.

142 kr. for resten af året

Politiken fylder 142 år, og derfor kan du læse og lytte med resten af året for kun 142 kr. Er der en bedre måde at fejre os selv på? Nej, det synes vi heller ikke.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 48095752
PodcastSe alle

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her