Vred kvinde afviser Armstrong: Han var slet ikke i nærheden af den fulde sandhed

Undskyld. »Jeg har kaldt Betsy mange grimme ting, og det undskylder jeg dybt«, sagde Lance Armstrong under interviewet med Oprah Winfrey.
Undskyld. »Jeg har kaldt Betsy mange grimme ting, og det undskylder jeg dybt«, sagde Lance Armstrong under interviewet med Oprah Winfrey.
Lyt til artiklen

For en af de centrale skikkelser i den personkreds, som fra første færd førte an i dopingbeskyldningerne mod Lance Armstrong, selv om den nu faldne Tour de France-konge på alle måder søgte at gøre livet surt for enhver, der angreb ham, betød nattens tilståelse langtfra nogen oprejsning.

»Lance skylder mig stadig, at indrømme, jeg har ret i de påstande, jeg hele tiden har fremsat. Det gjorde han ikke i interviewet med Oprah, så for mig giver afsløringerne langt fra den fulde tilfredsstillelse«, konstaterede Betsy Andreu, gift med en af Armstrongs tidligere holdkammerater Frankie Andreu, da hun på tv-stationen CNN var med i et panel, som fulgte med i sin tidligere nære vens udtalelser til Oprah Winfrey og umiddelbart efter kommenterede dem.

FAKTA

Hørte Armstrongs udtalelser til en læge
Det var Betsy Andreu, der på et meget tidligt tidspunkt berettede over for offentligheden, hvordan Lance Armstrong, mens han var indlagt på hospital i forbindelse med sin kræftsygdom i 1996, fortalte en læge, at han havde anvendte forbudte medikamenter.

Betsy Andreu var i sit og Frankie Andreus venskab med Armstrong på besøg, da udtalelsen blev fremsat, og hun har ved flere lejligheder - også under ed - forklaret, hvad hun hørte.



Hun er imidlertid af Armstrong konstant blevet beskyldt for at lyve, og heller ikke under nattens seance ønskede hovedpersonen uforbeholdent at indrømme, at Betsy Andreu faktisk hele tiden har talt sandt.

Har talt i telefon med Andreu-parret
»Jeg har haft en 40 minutter lang telefonsamtale med Betsy, og jeg har ligeledes talt med Frankie, men de har ikke tilgivet mig, og det forstår jeg godt«, konstaterede Lance Armstrong overfor millioner af tv-seere ud over den ganske klode.

Danmarks Cykle Union: Et mørkt kapitel kan lukkes - men Armstrong slap for let



»Jeg har kaldt Betsy for mange grimme ting, og det undskylder jeg dybt, men jeg vil ikke komme nærmere ind på, hvad vi har talt om. Det er personligt, og det vil jeg ikke referere«.

Ikke i nærheden af sandheden

Så kom tilståelsen fra Armstrong: Ja, jeg snød

Betsy Andreu, der bl.a. i 2005 vidnede i en retssag mod Armstrong, hvor virksomheden SCA Promotions uden held forsøgte at slippe for at udbetale en millionbonus, og ligeledes har afgivet forklaring til det amerikanske antidopingagentur Usada, var tydeligvis under sin optræden på CNN voldsomt berørt af, at Armstrong stadig ikke ønskede at give hende ret.

LÆS OGSÅ Antidopingagentur: »Det er et lille skridt i den rigtige retning«

»Lance er slet ikke i nærheden af den fulde sandhed, og Oprah skulle have stillet ham mange flere nærgående spørgsmål«, lød det fra en nærmest grådkvalt Betsy Andreu.

»Jeg forstår ikke, hvordan han kunne slippe så let uden om sit forhold til den internationale cykelunion, UCI. Lance påstod, at han ikke brød sig meget om UCI, men ikke desto mindre havde han den jo mere eller mindre i sin baglomme«.

Armstrong hiver ikke cykelunion med i faldet

mogens jacobsen

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her