Kun et enkelt forsøg behøvede den britiske eksverdensmester Mark Cavendish til at overbevise sin ny belgiske arbejdsgiver Omega Pharma-Quikck Step om, at det var klogt at investere i ham, da han blev ledig på markedet efter bruddet med hjemlandets Sky-mandskab. På de argentinske landeveje slog den 26-årige spurtkanon i sin sæsondebut til på overbevisende manér, da feltet kom samlet hjem på den 164 km lange 1. etape i Tour of San Luis fra San Luis til Villa Mercedes. Fremragende forarbejde af holdkammeraterne Cavendish susede først over stregen efter fremragende forarbejde fra sine ny holdkammeraters side, og han genoptog dermed den sejrsserie, han satte midlertidigt punktum for, da han noteredes for den 15. og sidste gevinst i 2012 på 8. etape i Tour of Britain for lidt over fire måneder siden. På pladserne efter Cavendish fulgte italienerne Sacha Modolo (Bardiani-CSF) og veteranen Alessandro Petacchi (Lampre), australieren Leigh Howard (Orica-GreenEdge) og slovakken Peter Sagan (Cannondale), mens den norske eksverdensmester Thor Hushovd (BMC) noteredes som nr. 8. Syv mand i langt udbrud Syv ryttere fra nogle af løbets mindre mandskaber etablerede et langt udbrud, der nåede op på at have et forspring på omkring ni minutter, inden der for alvor blev reageret i feltet. I tillid til Cavendishs kvaliteter arbejdede Omega Pharma-Quick Step ihærdigt for at neutralisere offensiven, og med cirka syv km tilbage var det store hovedfelt samlet. Alle Team Saxo-Tinkoffs ryttere med i første gruppe Team Saxo-Tinkoff havde intet bud på en topplacering i finalen, men det danske holds franske sportsdirektør Philippe Mauduit var godt tilfreds med etapens forløb. »Vores primære mål var at holde os ude af problemer og undgå styrt, og vi klarede os fint igennem., konstaterer Philippe Mauduit. »Det bliver nogenlunde den samme målsætning i morgen, hvor vi atter skal prøve at beskytte Alberto Contador bedst muligt«. 160 af de 175 fuldførende ryttere kom i mål i samme tid, og Team Saxo-Tinkoff havde alle sine seks aktører i den første gruppe med Contador som den bedst placerede på 70. pladsen. Ny chance til sprinterne i dag Det var forudset, at sprinterne ville få lejlighed til at brillere i den første af de syv dages udfordringer i det sydamerikanske arrangement, og der er lagt op til, at dagens hovedpersoner også kan være med fremme i forreste række i morgen. Derefter skifter scenen imidlertid med en bjergfinale onsdag, og her ventes de mange prominente etapeløbsnavne, som holdt sig i baggrunden i dag, at overtage kontrollen.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Verden gør klogt i at forberede sig på hævn
-
Ekspert: Bemærkelsesværdigt, at der kun går få timer, inden en af Trumps egne lægger afstand
-
Vennen tastede falske navne ind i telefonen. Så Rasmus ikke skulle opdage løgnen
-
Mississippi er helt uforberedt på super tæt afstemning - har ingen lov om genoptælling
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Regeringen har fået nok: »Alt for mange elkunder har alt for længe levet i det vilde vesten«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.