Bjarne Riis’ tropper ramt af alvorligt uheld

Lyt til artiklen

Mens Chris Anker Sørensen avancerede en enkelt position i den samlede stilling efter 3. etape i Tour Down Under, så han nu på 20. pladsen er 32 sekunder efter den førende waliser Geraint Thomas (Sky), måtte Team Saxo-Tinkoff sige farvel til den amerikanske mester Timothy Duggan efter et voldsomt styrt. Den 30-årige amerikaner væltede i en rundkørsel, da der manglede cirka 35 km, og det stod hurtigt klart, at det ville blive umuligt for ham at fortsætte. Han modtog førstehjælp på stedet, og efter at der var lagt en støttekrave omkring hans hals, blev han transporteret til hospitalet til nærmere undersøgelse. Hvor slemt, Duggan er kommet til skade, vides endnu ikke.

Læs også Manden bag vildt Giro-styrt får sin første sejr

Amerikaneren har de seneste to sæsoner kørt for Liquigas-Cannondale og havde egentlig skrevet kontrakt med Spidertech for 2013. Det canadiske mandskab valgte imidlertid at indstille aktiviteterne i hvert fald midlertidigt, og efter nogen venten lykkedes det Duggan at få en etårig aftale i stand med Bjarne Riis.

Kun 27 ryttere med hjem i første gruppe
Chris Anker Sørensen og den australske sprinter Jonathan Cantwell var som nr. 25 og 26 over stregen de eneste af det danske mandskabs ryttere, der fik noteret samme tid som den sejrende hollænder Tom-Jelte Slagter (Blanco) på en ekstremt varm dag, som medførte uventet stor udskilning.

Således registreredes kun 27 af de 130 fuldførende ryttere i første gruppe, og adskillige af deltagerne beklagede sig over, at de havde vanskeligt ved at præstere i den kraftige hede, der nåede op omkring 40 grader.

Læs ogsåChris Anker overtrumfer klart Andy Schleck Chris Ankers evne og vilje til at holde sig fremme understreger, at han stræber efter at forbedre sin position i løbet yderligere, og det skulle der være gode muligheder for på lørdagens kongeetape, som slutter på stigningen Old Willunga Hill. Vandborg mistede tid i finalen

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her