Riis-trumf i styrt, da spurtfænomen scorede hattrick

dejavu. Det er ikke første gang, Jonathan Cantwell styrter. Billedet er fra femte etape af sidste års Tour de France, hvor han også måtte en tur i asfalten. Styrtet i Australien har vi ikke billeder af.
dejavu. Det er ikke første gang, Jonathan Cantwell styrter. Billedet er fra femte etape af sidste års Tour de France, hvor han også måtte en tur i asfalten. Styrtet i Australien har vi ikke billeder af.
Lyt til artiklen

Mens Tema Saxo-Tinkoffs trup på de argentinske landeveje kunne juble over Alberto Contadors triumf på 6. etape i Tour de San Luis, måtte holdkammeraterne i Tour Down Under få timer senere konstatere, at heldet heller ikke tilsmilede dem under de afsluttede strabadser i det australske WorldTour løb. Det 90 km lange dadeløb i Adelaide, der satte punktum for de seks dages udfordringer, var på forhånd udset til at være en opgave for feltets mange sprintere, og her rådede Bjarne Riis’ tropper over en formstærk succesaspirant i australieren Jonathan Cantwell. Cantwell styrtede i et sving Det danske mandskab var da tydeligvis også opsat på at berede vejen for sin trumf og deltog flittigt i jagten på at køre et tremands udbrud med blandt andre Christina Watches-Onfones australske debutant Jordan Kerby ind, men bedst som det var sket, blev den 31-årige Cantwell sat ud af spillet på barsk manér. I det højt opskruede tempo styrtede australieren i et sving på den næstsidste af de 20 omgange, og selv om han tilsyneladende slap med slemme hudafskrabninger og kom på cyklen igen, var hans mulighed for et flot finaleresultat forspildt. Cantwell kæmpede sig til vejs ende som sidste mand og satte 6.23 minutter til. Amerikaner er ude i tre måneder Tidligere i løbet blev den amerikanske mester Tomothy Duggan ilde tilredt og må med et brækket skinneben og brud på kravebenet affinde sig med tre måneders pause, og rent sportsligt har Team Saxo-Tinkoff haft vanskeligt ved at hævde sig i Tour Down Under bortset fra Jonathan Cantwells tredjeplads på en etape forleden. Chris Anker Sørensen blev på en 21. plads med et minus på 1.56 minut holdets bedste sammenlagt.

LÆS OGSÅ Chris Ankers drømme knust i finalen

Om Cantwell ligefrem kunne have vundet i dag, er nu nok tvivlsomt, for i massespurten viste det tyske sprinterfænomen André Greipel (Lotto-Belisol) sig atter som den hurtigste, selv om han var tæt på at blive overrumplet af australieren Mark Renshaw (Blanco). Renshaw prøvede at komme Greipel i forkøbet, men tyskeren svarede stærkt igen og var først over stregen til hattrick i denne 15. udgave af Tour Down Under og sin 14. etapesejr i alt i løbet. På pladserne efter Greipel og Renshaw fulgte nordmanden Edvald Boasson Hagen (Sky), australieren Matthew Goss (Orica-GreenEdge) og amerikaneren Tyler Farrar (Garmin-Sharp). Hollænder urørlig i den samlede stilling I det samlede klassement var den 23-årige hollænder Tom-Jelte Slager (Blanco) urørlig, men sidste etape fik nu alligevel indflydelse på podiebesætningen. Britiske Sky var tydeligvis stærkt opsat på, at der skulle rettes en anelse op på Geraint Thomas’ nederlag døgnet inden. Det skete ved en stærk satsning på de to indlagte spurter, hvor Thomas scorede fire sekunder, mens det ikke lykkedes ham at komme længere frem end til sjettepladsen i selve finalen. Denne ultimative satsning skulle imidlertid også vise sig at give resultat. I massespurten opstod der nemlig mindre huller i feltet, så kun de 15 første over stregen fik noteret samme tid. Thomas rykkede op på tredjepladsen Belgieren Ben Hermans (RadioShack) og spanieren Ion Izaguirre (Euskaltel), der inden etapen lå lige foran Thomas som nr. 3 og 4, mistede henholdsvis ni og fire sekunder, og dermed rykkede waliseren op på tredjepladsen. Slagter sluttede således 17 sekunder foran spanieren Javier Moreno (Movistar), 25 foran Thomas, 32 foran Izaguirre og 34 foran Hermans. Værd at bemærke er det, at den luxembourgske stjerne Andy Schleck (RadioShack), der har haft det uhyre vanskeligt tidligere i løbet, heller ikke kunne følge med i dag og valgte at udgå. Forrygende sæsonstart for Lotto-Belisol

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her