Håbet om, at Team Saxo-Tinkoffs danske trumf i Tour Down Under Chris Anker Sørensen skulle kunne forbedre sin samlede position så markant på løbets kongeetape, at han bragte sig afgørende ind i kampen om de WorldTour point, der er på spil i det australske arrangement, kom desværre ikke til at holde stik. Den 28-årige dansker sad ellers godt placeret inden finalen, men på den sidste, hektiske, 3 km lange klatretur op til målet, formåede han ikke at følge med. Blev beskyttet perfekt hele dagen »Holdet sørgede på perfekt måde for at beskytte Chris mod vinden og farlige situationer hele dagen«, konstaterer det danske mandskabs italienske sportsdirektør Fabrizio Guidi, der kunne notere sig, at landsmanden Manuele Boaro var med i etapens lange udbrud, hvilket sparede holdkammeraterne for at deltage i føringsarbejdet i feltet.
Læs også Bjarne Riis’ tropper ramt af alvorligt uheld
»Imidlertid havde Chris ikke benene til at hamle op med de stærkeste, da det endelig gjaldt, og dermed er hans sidste chance for at lave et resultat i dette løb udtømt«.
»I det afsluttende gadeløb i morgen i Adelaide sætter vi vores lid til, at Jonathan Cantwell kan hævde sig i spurten«.
Rykkede en plads ned sammenlagt
Chris Anker Sørensen noteredes som nr. 27 for et minus på 43 sekunder til den australske etapevinder Simon Gerrans (Orica-GreenEdge).
Det betyder, at danskeren i klassementet rykkede en enkelt plads ned, så han nu er nr. 21 med 1.16 minut op til den førende hollænder Tom-Jelte Slagter.
Læs ogsåUng himmelstormer erobrer overraskende verdenstronen Jonathan Cantwell, der forleden sikrede Bjarne Riis’ tropper sæsonens første verdensranglistepoint – to af slagsen – med en tredjeplads på en etape, fulgte godt med i betragtning af udfordringens karakter, og han er nr. 23 sammenlagt 2.49 minutter bagude. Endnu en nedtur for Andy Schleck


























