Et kobbel af sejrssultne sprintere lurer på førertrøjen

Overraskelse. Damien Gaudin må nyde den gule trøje så længe det varer - formentlig kun en enkelt dag.
Overraskelse. Damien Gaudin må nyde den gule trøje så længe det varer - formentlig kun en enkelt dag.
Lyt til artiklen

Skulle det lykkes den 26-årige franskmand Damien Gaudin (Europcar) at forsvare den gule førertrøje med succes på dagens 195 km lange 1. etape fra Saint Germain-en-Laye til Nemours, vil det være en næsten ligeså stor overraskelse, som da han erobrede den på prologen i Paris-forstaden Houilles. For på spring til at støde Gaudin fra tronen står et omfangsrigt kobbel af sejrssultne sprintere, der ydede det maksimale på gårsdages korte enkeltstart vel vidende, at et topresultat ville kunne give dem chancen for at overtage den samlede førsteplads i dag. 10 sekunder for en etapesejr I Paris-Nice opereres nemlig i modsætning til i Tour de France med tidsgodtgørelser, selv om arrangørerne er de samme, og det vil siges, at de tre første på stregen i Nemours scorer 10, 6 og 4 sekunder, mens der i to bonusspurter undervejs er 3, 2 og 1 at hente. »Jeg er udmærket klar over, at jeg ikke har førertrøjen, når løbet slutter på søndag i Paris, men jeg håber på, at jeg står i den på podiet igen i eftermiddag«, lyder det optimistisk fra Damien Gaudin.

LÆS MERE Outsider stjæler jubelstund fra favoritterne

Det vil imidlertid kræve en næsten overmenneskelig indsats af franskmanden og hans Europcar holdkammerater, og han skal så samtidig håbe på, at det bliver en af de skrappe afsluttere, som ikke slap så godt fra prologen, der slår til i dagens forventede massespurt.

En sådan lægger ruten helt klart op til, og undervejs er der blot en enkelt mindre bjergspurt, som først og fremmest skal tjene til, at også førertrøjen i den konkurrence kan blive uddelt.

Mange rivaler med beskedent minus

Under alle omstændigheder bliver det nærmest umuligt for Europcar i selve finalen at overvåge og neutralisere de talrige, højt kvalificerede sprintere, som i går satte under 10 sekunder til og således med en sejr står med chancen for at stryge forbi Gaudin og til tops i den samlede stilling.

Blandt de aktører, der har denne mulighed inden for rækkevidde, er sloveneren Borut Bozic (Astana), der mistede tre sekunder på prologen, italieneren Elia Viviani (Cannondale) fem, franskmanden William Bonnet (FDJ) og den norske OL-bronzevinder Alexander Kristoff (Katusha) seks, den tidligere australske U23 verdensmester Michael Matthews (Orica-GreenEdge) og det belgiske nationalidol Tom Boonen (Omega Pharma-Quick Step) syv, den italienske veteran Alessandro Petacchi (Lampre), spanieren José Joaquin Rojas (Movistar) og australieren Mark Renshaw (Blanco) otte samt tyskeren Marcel Kittel (Argos-Shimano) ni.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her