Klassiker med et herligt dansk minde sætter punktum for foråret

Lyt til artiklen

Alle klassikeres moder er et af de talrige tilnavne, Liège-Bastogne-Liège kan smykke sig med. Og det skyldes naturligvis, at det er det ældste af samtlige cykelsportens legendariske løb. Efter starten i 1892 afvikledes yderligere fire arrangementer i 1800-tallet, hvorefter der holdtes pause indtil 1911.

Desuden bød de to verdenskrige på uundgåelige afbrydelser, men siden 1945 er Liege-Bastogne-Liege gennemført hvert år, og det er den 97. udgave, der med sine 255,5 km står på programmet i dag. 10 stigninger undervejs Liège-Bastogne-Liège og Giro di Lombardia betragtes normalt som de hårdeste af klassikerne på grund af de krævende stigninger undervejs. Den aktuelle styrkeprøve sætter punktum for forårets store endags løb – ganske som den italienske gør det 15. oktober. I det belgiske arrangement handler det om 10 af slagsen ligesom sidste år, men der er tale om en enkelt udskiftning, idet Côte de Haute-Levée er med igen, mens Côte de la Roche en Ardenne er gledet ud. Den samlede distance er også afkortet med 2,5 km. Disse klatreudfordringer venter rytterne Bortset fra den første af stigningerne, Côte de Saint-Roch, findes alle på den kringlede hjemtur mod Liège ad de smalle veje i Ardennerne, efter at feltet har rundet Bastogne. De 10 klatreture er – med kilometerafstand fra start, længde og stigningsprocent angivet i parentes – følgende: Côte Saint-Roch (71,5, 1,0, 11) Cote de Wanne (157,5, 2,7, 7,3), Côte de Stockeu (164,5, 1,0, 12,2), Côte de Haute-Levée (170, 3,6, 5,6), Côte du Rosier (183, 4,4, 5,9), Col du Maquisard (195,5, 2,5, 5,0), Mont-Theux (206, 2,6, 5.9) Côte de la Redoute (220,5, 2,0, 8,8), Côte de la Roche aux Faucons (236, 1,5, 9,5) og Côte de Saint-Nicolas (250, 1,2, 8,3). Rolf Sørensen vandt i 1993 Liège-Bastogne-Liège fremkalder også minder om en af de største præstationer en dansk pedalatlet har leveret på den internationale scene. Den stod Danmarks mest vindende cykelrytter gennem tiderne, Rolf Sørensen for, da han i sin mest succesrige sæson overhovedet, 1993, sejrede foran Tony Rominger og Maurizio Fondriest. Rolf Sørensen var to år tidligere blevet nr. 3 efter Moreno Argentin og Claude Criquielion. Ingen over og ingen ved siden af Merckx Det belgiske fænomen Eddy Merckx topper alle tiders sejrsliste med fem førstepladser (1969, 1971, 1972, 1973, 1974) foran italieneren Moreno Argentin med fire (1985, 1986, 1987, 1991). Merckx og Argentin er også blandt de seks ryttere, der har vundet såvel Flèche Wallonne som Liège-Bastogne-Liège samme år - i henholdsvis 1972 og 1991. De øvrige er schweizeren Ferdi Kübler i både 1951 og 1952, belgieren Stan Ockers i 1955, italieneren Davide Rebellin i 2004 – han vandt det år også Amstel Gold Race og er den hidtil eneste, der har præsteret denne triple – samt spanieren Alejandro Valverde i 2006. Det år noteredes Valverde også for den hurtigste gennemsnitshastighed i løbets historie med 41,202 km/t. Vinokourov vandt sidste år Sidste års top 10: 1. Alexandre Vinokourov 6.37.48, 2. Alexandr Kolobnev 6 sek., 3. Philippe Gilbert 1.04 minut, 4. Cadel Evans, 5. Andy Schleck 1.07, 6. Igor Antón, 7. Chris Horner, 8. Fränk Schleck, 9. Alberto Contador, 10. Thomas Voecklen 1.18. Danske fuldførende: 52. Jakob Fuglsang 7.05, 84. Nicki Sørensen 9.34. Oprindelig besatte Alejandro Valverde tredjepladsen, men den placering annuleredes i forbindelse med spanierens dopingdom. De seneste 10 års vindere: 2001: Oscar Camenzind, 2002: Paolo Bettini, 2003: Tyler Hamilton, 2004: Davide Rebellin, 2005: Alexandre Vinokourov, 2006: Alejandro Valverde, 2007: Danilo Di Luca, 2008: Valverde, 2009: Andy Schleck. 2010: Vinokourov. Team Saxo Bank-SunGards trup med startnumre: 131. Nick Nuyens, 132. Mads Christensen, 133. Volodymir Gustov, 134. Rafal Majka, 135. Luke Roberts, 136. Chris Anker Sørensen, 137. Nicki Sørensen, 138. Brian Vandborg. Team Leopard-Treks trup: 71. Andy Schleck, 72. Stephan Denifl, 73. Jakob Fuglsang, 74. Anders Lund, 75. Maxime Monfort, 76. Fränk Schleck, 77. Jens Voigt, 78. Fabian Wegmann. Gilbert nr. 1 på verdensranglisten Liège-Bastogne-Liège er det 12. af de 27 arrangementer, der udgør UCI’s WorldTour og dermed giver point til verdensranglisten. Den aktuelle stilling: 1. Philippe Gilbert (Omega Pharma-Lotto) 256, 2. Fabian Cancellara (Leopard-Trek) 236, 3. Matthew Goss (HTC-Highroad) 203, 4. Andreas Klöden (RadioShack) 202, 5. Michele Scarponi (Lampre) 202, 6. Samuel Sanchez (Euskaltel) 159, 7. Robert Gesink (Rabobank) 156, 8. Chris Horner (RadioShack) 143, 9. Tom Boonen (Quick Step) 140, 10. Cadel Evans (BMC) 128, 36. Lars Bak (HTC-Highroad) 50, 43. Jakob Fuglsang (Leopard-Trek) 41. I Liège-Bastogne-Liège gives der point således til de 10 første: 100, 80, 70, 60, 50, 40, 30, 20, 10, 4. Gilberts førsteplads kan kun komme i fare, hvis Samuel Sanchez eller Robert Gesink vinder og belgieren slet ikke scorer point, eftersom Cancellara, Goss, Klöden og Scarponi ikke er til start. Sidste år ved samme tid var Matti Breschel den eneste dansker, der havde indkørt verdensranglistepoint – 12.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her