Arrangørerne af Giro d’Italia og for den sags skyld også de andre store etapeløb er ferme til at finde frem til begivenheder, som giver anledning til af fejre runde tal. I den aktuelle 94. udgave koncentreres opmærksomheden i den sammenhæng om, at 2011 er 150 året for den italienske nations samling, og det vil der blive adskillige anledninger til at festligholde undervejs. Blandt meget andet markeres det også ved startnummer 150 stik mod sædvane – rytterne på hvert mandskab udstyres ellers traditionelt med numre, som ender på 1 og opefter, og eftersom der er ni deltagere på holdene, kommer nullet ikke normalt i anvendelse – er at finde i feltet. Meget passende er det den regerende italienske mester, Giovanni Visconti (Farnese Vini), der er udstyret med nr. 150. En anelse korter end sidste år Giro d’Italia, som starter lørdag 7. maj i Torino og slutter søndag 29. maj i Milano omfatter 21 etaper og to hviledage – den første 16. maj efter afstikkeren til Sicilien på 9. etape, og den anden 23. maj efter et par skrappe dage i Dolomitter og lige inden bjergenkeltstarten fra Belluno til Nevegal. Arrangørerne har kategoriseret etaperne på denne måde: En holdkørsel, 1. etape på 19,3 km, en bjergenkeltstart, 16. etape på 12,7 km, enkeltstart, 21. etape på 31,5 km, syv sprinteretaper, seks etaper i høje bjerge alle med afslutning på en stigning, fire etaper i mellemstore bjerge, hvoraf den ene også har finale på en top. Løbets samlede distance er på 3.524,5 km, hvilket er lidt længere end sidste år, da den opgjordes til 3.480,3 km. 23 firmahold til start 23 firmahold er inviteret til at deltage. Det gælder samtlige 18 med ProTeam status: Leopard Trek, HTC-Hoghroad, Ag2r, Astana, Movistar, Saxo Bank-SunGard, Garmin-Cervélo, Lampre, Liquigas, Omega Pharma-Lotto, Quick Step, Rabobank, Sky, Katusha, Vacansoleil, Euskaltel, BMC og RadioShack. Desuden er der uddelt wildcard til: Acqua & Sapone, Androni-Giocattoli, Farnese Vini, Geox-TMC og Colnago-CSF. Den danske deltagelse Fire danskere stiller til start. Hos Saxo Bank er det Michael Mørkøv og Kasper Klostergaard, mens Lars Bak og Alex Rasmussen er med hos HTC-Highroad. Det danske mandskab består desuden af løbets storfavorit, spanieren Alberto Contador og dennes landsmænd Jesus Hernandez og Daniel Navarro, australieren Richie Porte, luxembourgeren Laurent Didier, ukraineren Volodymir Gustov og italieneren Matte Tossato. Bak og Rasmussen har på HTC-Highroad selskab af den britiske spurtkanon Mark Cavendish, sidste års nr 9 italieneren Marco Pinotti, australieren Mark Renshaw, amerikaneren Craig Lewis, tjekken Frantisek Rabon, hviderusseren Kanstantin Sivtsov og tyskeren Patrick Gretsch. Første Giro i 1909 Giro d’Italia kørtes første gang i 1909, og det afvikledes ikke i krigsårene 1915, 1916, 1917, 1918, 1941, 1942, 1943, 1944 og 1945. På alle tiders Giro-vinderliste deles førstepladsen af tre ryttere med hver fem sejre: Alfredo Binda, Italien (1925, 1927, 1928, 1929 og 1933), Fausto Coppi, Italien (1940,1947, 1949, 1952 og 1953) og Eddy Merckx, Belgien (1968, 1970, 1972, 1973 og 1974). Fem ryttere har vundet løbet tre gange: Italienerne Giovanni Brunnero (1921, 1922 og 1926), Gino Bartali (1936, 1937 og 1946), Fiorenzo Magni (1948, 1951 og 1955) og Felice Gimondi (1967, 1969 og 1975) samt franskmanden Bernard Hinault (1980, 1982 og 1985). Kun tre verdensmestre har vundet Kun tre regerende verdensmestre har gennem tiderne formået at vinde Giro d’Italia: Alfredo Binda (1928 og 1933), Eddy Merckx (1967 og 1972) og Giuseppe Saronni (1983). Den regerende mester, nordmanden Thor Hushovd er ikke at finde i feltet. Felice Gimondi er med ni placeringer i top tre – tre sejre, to andenpladser og fire tredjepladser – den rytter, der oftest har betrådt sejrspodiet ved slutceremonien. Gino Bartali, Fausto Coppi og Gilberto Simoni har alle præsteret det syv gange. Otte har vundet to rundture i samme sæson Otte ryttere har gennem tiderne vundet to af de tre store nationale rundture i samme sæson. I 1949 og 1952 sejrede Fausto Coppi både i Giro d’Italia og Tour de France, Jacques Anquetil i Vuelta a Espana og Touren i 1963 samt i Giroen og Touren året efter, Eddy Merckx i Giro og Tour i 1970 og 1972 samt i Vuelta og Tour 1973. Bernhard Hinault har ligesom Merckx præsteret det tre gange: I 1978 Vuelta og Tour og i 1982 og 1985 Giro og Tour. Giovanni Battaglin vandt Vuelta og Giro i 1981, Stephen Roche Giro og Tour i 1987, Miguel Indurain Giro og Tour i 1992 og 1993, og den italienske bjergkonge Marco Pantani er den seneste, som er noteret for en bedrift af denne karakter, da han i 1998 først strøg til tops i Giro d’Italia og siden i Tour de France. Cipollini er den mest vindende Flest etapesejre: Mario Cipollini 42 (fra 1989 til 2003), Alfredo Binda 41 (1925-1933), Learco Guerra 31 (1930-1937). Costante Girardengo 30 (1913-1926), Eddy Merckx 25 (1967-1974), Giuseppe Saronni 24 (1978-1985), Francesco Moser 23 (1973-1986), Fausto Coppi 22 (1940-1955), Roger de Vlaeminck 22 (1972-1979). Alessandro Petacchi, der i 2003 noteredes for seks etapesejre, i 2004 for ni og i 2005 for fire, nåede i 2007 op på 24, men blev på grund af doping frataget de fem, han erobrede det år. Siden vandt han to gange i 2009 og har dermed officielt i alt 21 ligesom landsmanden Franco Bitossi (1964-1975). Petacchi er suverænt den blandt de aktuelle deltagere, der har sejret oftest, mens australieren Robbie McEwen er tættest på med 12 – den seneste hentet i 2007. Fleste etapesejre i en og samme Giro: Alfredo Binda 12 ud af 15 i 1927. Alessandro Petacchi er på fjerdepladsen med ni ud af 21 i 2004. Fire har ført fra start til mål Fire ryttere har ført Giroen fra start til mål: Costante Girardengo i 1919 (10 etaper), Alfredo Binda i 1927 (15), Eddy Merckx i 1973 (21) og Gianni Bugno i 1990 (21). Franskmanden Laurent Fignon er den eneste, der har mistet den rosa førertrøje på sidste etape. Det skete i 1984, da han blev detroniseret af Francesco Moser. Ganske som han gjorde det i Tour de France 1989 af Greg Le Mond. I 1989 lykkedes det dog Fignon at vinde Giroen, ligesom han i 1984 strøg til tops i Touren. Contador vandt uden en etapesejr 11 ryttere har vundet Giro d’Italia uden etapesejre undervejs. Senest det skete var for Alberto Contador i 2008. Mindste sejrsmargin: Fiorenzo Magni i 1948, 11 sek. foran Ezio Cecchi. I nyere tid: Paolo Savoldelli i 2005, 28 sek. foran Gilberto Simoni. Største sejrsmargin: Alfonso Calzaloni i 1914, 1.57.26 time foran Pierono Albini. Efter 2. verdenskrig: Carlo Clerici i 1954, 24.16 min. foran sin schweiziske landsmand Hugo Koblet. Ingen danskere i førertrøjen Flest dage i førertrøjen: Eddy Merckx 77 dage, Alfredo Binda 59 , Francesco Moser 57, Gino Bartali 50, Giuseppe Saronni 49, Jacques Anquetil 42, Fausto Coppi 31, Bernard Hinault 31, Miguel Indurain 29, Roberto Visentini 27, Costante Girardengo 26. Af de endnu aktive ryttere: Ivan Basso 19 (2005, 2006, 2010) Damiano Cunego 11 (2004), Denis Mentjov 10 (2009), Giovanni Visconti 8 (2008) Alessandro Petacchi 7 (2003, 2009), Alberto Contador 7 (2008) Stefano Garzelli 5 (2000, 2003), David Arroyo 5 (2010) Alexandre Vinokourov 5 (2010) Marco Pinotti 4 (2007). Ingen danskere har endnu båret den rosa førertrøje, der holdt sit indtog i Giroen i 1931. Flest Giro-starter: Wladimiro Panizza 18, heraf fuldførte italieneren de 16 Yngste Giro d’Italia-vinder: Fausto Coppi, 20 år og 268 dage i 1940. Damiano Cunego er med sine 22 år og 254 dage ved sejren i 2004 den sjette yngste. Ældste Giro-vinder: Fiorenzo Magni, 34 år og 180 dage i 1955. Hurtigste etape i 1997 Hurtigste etape med samlet start registreredes i 1997, da Mario Cipollini sejrede på de 128 km, der tilbagelagdes på en rundstrækning på lidoen i Venedig. Gennemsnitshastigheden måltes til 48.521 km/t Spurtkongen indtager også andenpladsen i denne sammenhæng, da han på den afsluttende etape i Milano 1990 slog til med 48.028 km/t. Hurtigste prolog: 2001, Rik Verbrugghe, 7,6 km i Pescara, 58,874 km/t. Hurtigste enkeltstart: 1998, Trieste-Trieste, 40 km, Alex Zülle, 53.771 km/t. Hurtigste holdkørsel: 2006, Piacenza-Cremona, 35 km, Team CSC 56.860 km/t. Indlagte konkurrencer Pointkonkurrencen: Afvikledes første gang i 1966 med Gianni Motta som vinder. Flest sejre: Francesco Moser 4 (1976, 1977, 1978 og 1982), Giuseppe Saronni 4 (1979, 1980, 1981, 1983). Af de aktuelle deltagere har Alessandro Petacchi (Lampre) vundet i 2004. Petacchi sejrede også i 2007, men alle hans Giro-resultater det år blev strøget efter en dopingdom. Sidste år vandt australieren Cadel Evans. Bjergkonkurrencen: Afvikledes første gang i 1933 med Alfredo Binda som vinder. Flest sejre: Gino Bartali 7 (1935, 1936, 1937, 1939, 1940, 1946, 1947), José Manuel Fuente 4 (1971, 1972, 1973, 1974). Sidste år vandt australieren Matthew Lloyd. Ungdomskonkurrencen: Afvikledes første gang i 1976, mens den ikke registreredes fra 1995 til 2007, da Andy Schleck erobrede den hvide førertrøje. Sidste år var det en anden af Bjarne Riis’ aktører, australieren Richie Porte, der slog til. De seneste 10 år De seneste 10 års Giro-vindere: 2001: Gilberto Simoni, Italien. 2002: Paolo Savoldelli, Italien. 2003: Gilberto Simoni. 2004: Damiano Cunego, Italien. 2005: Paolo Savoldelli. 2006: Ivan Basso, Italien. 2007: Danilo Di Luca, Italien, 2008: Alberto Contador, Spanien. 2009: Denis Mentjov, Rusland. 2010: Ivan Basso. Af disse er Di Luca, Contador og Mentjov med også denne gang, ligesom italieneren Stefano Garzelli, der vandt i 2000, ligeledes stiller op. Bedste danske placering de seneste 10 år: Lars Bak nr. 20 i 2009. Sidste års Top 10: 1. Ivan Basso 87.44.01 timer, 2. David Arroyo 1.51 minut, 3. Vincenzo Nibali 2.37, 4. Michele Scarponi 2.50, 5, Cadel Evans 3.27, 6. Alexandre Vinokourov 7.06, 7. Richie Porte 7.22, 8. Carlos Sastre 9.39, 9. Marco Pinotti 14.20, 10. Robert Kiserlovski 14.51. Af disse er det kun Basso, Evans og Vinokourov, der ikke forsøger sig igen, men sparer kræfterne til Tour de France.