For stort set alle cykeltalenter bevæger drømmene omkring fremtiden sig i retning af en professionel kontrakt, men selv særdeles evnerige ungersvende kan have vanskeligt ved at komme i nærheden af de attraktive jobs.
Hovedparten af de danske teenagere, der nærer den salgs ambitioner, indleder deres seniorkarriere på et af de hjemlige kontinentalmandskaber, men årets vinder af juniorernes udgaver af bl.a. Paris-Roubaix og Fredsløbet, Magnus Bak Klaris, har valgt en anden og særdeles interessant kurs mod ønsketilværelsen.




























