Med den 26-årige spanier Mikel Landa (Sky) som dobbelt triumfator sørgede den stejle klatrefinale på den 174,2 km lange 2. etape fra Markina-Xemein til Garrastatxu for den første udskilning i sæsonens niende WorldTour-løb Baskerlandet Rundt.
Landa kæmpede sig til toppen umiddelbart foran hollænderen Wilco Kelderman (Lotto-Jumbo), efter at de to havde fyret op under begivenhederne i den indledende fase af den korte, hektiske færd op mod mål.






























