Mens det på forhånd var vanskeligt at udpege en enkelt klar favorit i Amstel Gold Race, og den overraskende bemanding på podiet med italieneren Enrico Gasparotto (Wanty-Groupe Gobert), Michael Valgren (Tinkoff) og sejrherrens landsmand Sonny Colbrelli (Bardiani-CSF) da også afspejlede, hvor vidtfavnende et spektrum af kandidater til succes, der stillede op, tegner situationen sig ganske anderledes inden dagens 80. udgave af Flèche Wallonne.
For i sæsonens 12. WorldTour-løb peger pilen uafvendeligt mod den spanske veteran Alejandro Valverde (Movistar) som manden, der efter de 196 kilometers strabadser for tredje år i træk skal hyldes som vinder på toppen af Mur de Huy




























