Selv om det først er på morgendagens skrappe kongeetape til Lagunas de Neila, der sætter punktum for strabadserne i Vuelta a Burgos, at den spanske superstjerne Alberto Contador (Tinkoff) for alvor ventes at stille sine kvaliteter til skue, har han også inden søgt at udnytte enhver lille chance for at avancere i det samlede klassement.
Efter at Tinkoff-kaptajnen i går havde overrasket med et angreb på et lille bjerg, var det i dag således i sidevinden i slutfasen af den 145 km lange færd fra Andra til Lerna, han pludselig så en mulighed, skønt det sædvanligvis ikke er under de omstændigheder, han vælger at satse.




























