Efter seks dage i Galicien tager Vuelta a España i dag afsked med provinsen i det nordvestligste hjørne af Den Iberiske Halvø, når den 158,5 km lange 7. etape bevæger sig fra starten i Maceda ind over grænsen til Castilla y León, hvor målbyen Puebla de Sanabria befinder sig.
Samtidig indvarsles et nyt højeksplosivt kapitel i den spanske rundtur, for efter dagens opvarmning, som kan synes rigelig skrap endda, konfronteres rytterne på de tre efterfølgende etaper med bjergfinaler, der siges spar to til, hvad de hidtil har været ude for i løbet, inden de tirsdag får mulighed for at puste ud på den første hviledag.




























