Efter den samlede tredjeplads i Vuelta Valenciana for to uger siden var Danmarks førende etapeløbsrytter gennem den seneste halve snes år, Jakob Fuglsang (Astana), kun tre sølle sekunder fra endnu en podieoptræden, da han i dag satte punktum for næsten 18 timers slid i Ruta del Sol.
Den afsluttende 14,2 km lange enkeltstart med den lille andalusiske by Barbate på Spaniens sydligste spids som omdrejningspunkt gennemførte den 32-årige dansker i 17.41 minutter.




























