Mens den tredobbelte belgiske verdensmester i cykelcross Wout van Aert (Veranda's Willems-Crelan) har sat sig tungt på tronen i PostNord Danmark og kun i tilfælde af uheld undervejs på de afsluttende 199 km fra Faxe til Frederiksberg synes at kunne gå glip af hyldesten som den første udenlandske samlede vinder af den største hjemlige cykelbegivenhed siden hollænderen Wilco Kelderman i 2013, kan der endnu forekomme visse justeringer af de sekundære placeringer.
Således er afstanden mellem de to gamle kolleger fra banelandsholdet Rasmus Quaade (BHS-Almeborg Bornhom) og Lasse Norman (Aqua Blue Sport) på de to andre podiepladser kun 4 sekunder i Quaades favør, og her kan det ikke udelukkes, at bonusspurterne undervejs og selv finalen på Frederiksberg Allé kan ændre på rækkefølgen.




























