Med superveteranen Alejandro Valverdes triumf i den professionelle elites landevejsløb ved verdensmesterskaberne på landevejene i Tirol nåede Spanien lige netop at blive opført i medaljestatistikken, og selvfølgelig er det guld, som Movistar-kaptajnen tog med sig hjem, det allermest eftertragtede af samtlige de metalbelønninger, der uddeltes i Innsbruck.
I det overordnede medaljebillede gør det imidlertid blot Spanien til en af syv nationer, der fik tilfredsstillet guldhungeren i Østrig med Holland suverænt i top takket være de tre suveræne kvinder Anna van der Breggen, Annemiek van Vleuten og junioren Rozemarijn Ammerlaan.




























