Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Danmarks 4 km forfølgelseshold indtager lige nu andenpladsen i det olympiske kvalifikationsregnskab.

Danmarks 4 km forfølgelseshold indtager lige nu andenpladsen i det olympiske kvalifikationsregnskab.

Cykling
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Nul World Cup-medalje, men landstræner jubler over forrygende OL-regnskab

Femteplads til et alternativt dansk 4 km hold ved World Cup-afdelingen i London indgår som en nøje kalkuleret del af banecyklingens olympiske planlægning.

Cykling
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

For første gang i denne sæson vender Danmark hjem fra en World Cup i banecykling uden medalje i 4 km holdforfølgelsesløb efter at have hentet to sejre og en andenplads i de tre første afdelinger.

Men den femteplads, den rød-hvide eksperimentkvartet i dag erobrede på den olympiske velodrom i London, tilfredsstillede fuldt ud landstræner Casper Jørgensen, ligesom indsatsen cementerer den danske status i toppen af det globale hierarki.

»Placeringen var det absolut optimale, vi kunne få ud af deltagelsen her i England«, konstaterer Casper Jørgensen.

»Vi stillede med de to 18-årige Matias Malmberg og Oliver Wulff, der først er seniorer ved årsskiftet, samt to fra den faste stab Casper Folsach og Julius Johansen netop for at give de to helt unge en fornemmelse af, hvad der kræves for at være med på dette niveau, og at det udmøntede sig i en femteplads, indfrier i maksimal grad mine forventninger«.

Råder over nogle af verdens bedste

»Jeg har ikke en finger at sætte på Olivers og Matias’ præstationer, men denne konkurrence afslørede meget klart, at der er et markant spring fra vores etablerede navne til de bedste af vores juniorer«.

»Det er jo ikke så mærkeligt, når vi tager i betragtning, at vi råder over nogle af verdens allerstærkeste ryttere i denne disciplin. Det var helt efter planen, at vi valgte at møde med et alternativt hold ved denne lejlighed for at give Rasmus Lund en lille pause og Lasse Norman muligheden for at tage på træningslejr med sit ny landevejshold«.

»Det kunne vi tillade os, fordi starten på sæsonen har været så forrygende, og det er også grunden til, at vi slet ikke stiller op i de to sidste World Cup-afdelinger i New Zealand og Hongkong til januar«.

Næste holdløb bliver VM i Polen

»Når det er muligt, skyldes det, at vi simpelthen ikke kan score flere point til det olympiske kvalifikationsregnskab, end vi allerede har gjort. Kun de tre bedste resultater fra de seks World Cup-afdelinger tæller med, og med to guldmedaljer og en af sølv kan det jo ikke være meget bedre«.

»Det næste holdløb, vi kører, bliver ved VM i Polen i slutningen af februar, og om alt går vel, råder vi til den tid både over Folsach, Julius, Lasse og Rasmus samt Niklas Larsen, der længe har været plaget af en knæskade«.

»Forløber alt planmæssigt, er det også disse fem, der drager på den efterhånden traditionelle lange træningslejr til Sydafrika i begyndelsen af det nye år.

Står stærkt i fem olympiske discipliner

Det olympiske kvalifikationsræs, der indledtes med europamesterskaberne i Glasgow i august, omfatter World Cup-afdelingerne både i denne vinter og næste, EM i 2019 samt VM i 2019 og 2020.

I 4 km holdforfølgelsesløb er Danmark i øjeblikket nr. 2 efter Storbritannien, og situationen skal ændre sig drastisk i løbet af de godt 14 måneder, som kvalifikationsperioden strækker sig over, hvis billetten til Tokyo ikke kommer i hus.

Tilsvarende lovende ser det ud i parløb for både mænd og kvinder, hvor Danmark indtager førstepladsen, mens det i de to andre olympiske satsningsområder, omnium for mænd og kvinder, foreløbig er blevet til henholdsvis en 6. og en 5. plads i den overordnede stilling.

Danmark forbedrede sig i andet forsøg

I dagens opgave i den engelske hovedstad noteredes danskerne i den indledende tidskørsel for 4.03.466 minutter, hvilke rakte til en 7. plads blandt de blot 10 medvirkende nationer – det mindste felt hidtil i årets Wold Cup.

Dermed havde Danmark kvalificeret sig til 1. runde, hvor modstanderen var Polen, som havde kørt 1,2 sekund hurtigere, men i den direkte konfrontation mellem de to lande forbedrede Folsach og co. sig med godt 3 sekunder.

Danmark kørte på 4.00.475 minutter, mens polakkerne, der havde fuldført første forsøg på 4.02.288, pressede tiden ned på 4.01.355.

De resultater rakte imidlertid ikke til videre deltagelse idet det britiske firmahold Huub Wattbike med 3.57.363 sikrede sig en plads i gulddysten mod Belgien, der med 3.57.709 var en anelse langsommere.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Italiens og Storbritanniens tider på henholdsvis 3.58.016 og 3.58.626 rakte til opgøret om bronze, mens Danmark sluttede som nr. 5 foran Polen, Tyskland og Sydkorea.

Deltager også i parløb og omnium

Foruden holdforfølgelsesløbet er Danmark i London repræsenteret i mændenes parløb og omnium, mens deltagelsen i de kvindelige discipliner helt er valgt fra.

Parløbet har givet dansk sejr i de tre hidtidige World Cup-afdelinger med tre forskellige konstellationer.

Lasse Norman og Michael Mørkøv slog til i Paris-forstaden Saint Quentin-en-Yvelines, Casper Folsach og Julius Johansen i Canada og senest Norman og Folsach i Berlin for små to uger siden.

I London forsøger Casper Folsach og Julius Johansen sig igen, selv om førstnævnte i sidste weekend var uheldig at styrte, da de to kørte en andenplads hjem i et parløb i Portugal. Folsach slog den ene hånd slemt, men Casper Jørgensen vurderer, at han er klar til at køre i morgen aften.

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden