Da det nyoprykkede danske 2. divisionshold Riwal Readynez for små tre uger siden præsenteredes i Odense, fastslog den ene af sportsdirektørerne Michael Skelde, at det første løb i sæsonen, hvor han ville stille krav til rytterne om succes ville være Normandiet Rundt.
I dag oprandt så det tidspunkt, hvor aktørerne på Danmarks eneste professionelle cykelmandskab skulle leve op til chefens forventninger, og det må konstateres, at de klarede opgaven med bravur.




























