Nairo Quintanas far har været så venlig at fortælle omverdenen, at hans søn, der sluttede Tour de France på en samlet 8.-plads og udmærkede sig som det spanske storhold Movistars eneste etapevinder, næste år skal køre for det franske 2. divisionshold Arkea-Samsic.
Og den særdeles cykelinteresserede indehaver af af den italienske kaffevirksomhed Segafredo, Massimo Zanetti, har ligeledes afsløret, at den storslåede sejrherre i lørdags i Val Thorens, Vincenzo Nibali, forlader sin nuværende arbejdsgiver, Bahrain Merida, og fra 2020 står på lønningslisten hos det amerikansk indregistrerede mandskab Trek-Segafredo, som Zanetti er med til at poste penge i.




























