Den danske cykelrytter afviser i en sms til B.T., at han skulle have samarbejde med omstridt italiensk læge.

Jakob Fuglsang: »Jeg har ingen sag, der skal svares på«

Det tog lang tid, men mandag aften kom der svar fra Jakob Fuglsang angående dopinglægen Michele Ferrari. 
   Foto: Ander Gillenea/Ritzau Scanpix
Det tog lang tid, men mandag aften kom der svar fra Jakob Fuglsang angående dopinglægen Michele Ferrari. Foto: Ander Gillenea/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Den danske cykelrytter Jakob Fuglsang afviser i en sms til B.T., at han skulle have mødtes med dopinglægen Michele Ferrari.

Det sker, efter at indhold i en rapport fra Cykelsportens Uafhængige Antidopingenhed (CADF) søndag blev offentliggjort i DR, Politiken og i norske VG.

En »medieskrøne«: Bandlyst dopinglæge afviser at have noget med Fuglsangs hold at gøre

Indholdet i den hemmelige rapport, som CADF har hyret et eksternt bureau til at lave, viser, at Fuglsang i 2019 er blevet efterforsket omkring en mulig forbindelse til dopinglægen.

Læs historien, der startede det hele: Hemmelig rapport kæder Jakob Fuglsang sammen med bandlyst dopinglæge

Den danske stjernerytter afviser dog, at han skulle have haft kontakt med Michele Ferrari.

»Jeg afviser, at jeg har mødtes med dr. Ferrari«, skriver Fuglsang beskeden til B.T. »Jeg er ikke bevidst om eksistensen af en rapport, og jeg kan bekræfte, at der ikke er blevet åbnet nogen sag fra antidoping-myndigheder mod mig«.

»Så jeg har ingen sag, der skal svares på«, skriver Jakob Fuglsang.

Ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her