Bedst som spekulationerne var i fuld gang om, hvordan årets største hjemlige cykelbegivenhed PostNord Danmark Rundt skulle affinde sig med at blive afviklet samtidig med Tour de France, indløb meldingen om, at Danmarks Cykle Union (DCU) har valgt fuldstændig at aflyse på grund af den fortsatte usikkerhed i forhold til sundhedsrisiko og myndighedernes krav om afstand og begrænsede forsamlinger.
I første omgang havde DCU anmodet om at få flyttet den oprindelige termin 11.-15. august til begyndelsen af september.




























