Ved afslutningen på historiens mest kaotiske cykelsæson udarbejdes adskillige statistikker af både officiel og uofficiel mere kuriøs karakter, men en af dem overstråler set med danske briller dem alle – nemlig Den Internationale Cykelunions, UCIs, globale nationsrangliste.
På den indtager Danmark nemlig en hidtil uset høj placering, både siden det nuværende system med de otte bedste individualister tællende til det kollektive regnskab lanceredes i 2015 og i årene inden.


























