På den 160,2 km lange 5. og næstsidste etape i WorldTour-løbet Baskerlandet Rundt fra Hondarribia til Ondarroa hjemførte verdens mest vindende professionelle cykelmandskab siden 2012, belgiske Deceuninck-Quick Step, sæsonens 15. sejr, og det vildt usædvanlige ved den bedrift er, at de seneste fire triumfer er erobret af danskere.
I det nordøstlige Spanien var det i dag den 24-årige Mikkel Frølich Honoré, der næsten side om side med sin tjekkiske holdkammerat Josef Cerny jublende krydsede stregen først, efter at de to havde deltaget i et gigantudbrud, der strakte sig over næsten hele etapens længde.




























