Efter den forgangne søndags særdeles uvelkomne afbræk med udsættelsen af Paris-Roubaix til 3. oktober vender forårets traditionsrige klassikerkavalkade i dag tilbage på sporet med den 55. udgave af Amstel Gold Race som optakt til den kommende uges legendariske udfordringer i Belgien Flèche Wallonne og Liège-Bastogne-Liègre.
Det hollandske storløb har i år undgået coronanedlukning efter slet ikke at være blevet afviklet i 2020, men det gennemføres i en version, som afviger markant fra den oprindelig planlagte netop for at imødekomme myndighedernes krav.




























