Med den ellers så suveræne colombianske Giro d’Italia-hersker Egan Bernal (Ineos Grenadiers) i opsigtsvækkende krise for første gang i mere end to uger og den 34-årige irer Dan Martin (Israel Start-Up Nation) over målstregen som vinder signalerende en blanding af ellevild jubel og inderlig vantro over, at hans ultimative satsning omsider lykkedes, udviklede den 192 km lange 17. etape fra Canazei til Dolomitter-tinden Sega di Ala sig til et herligt drama med spirende løfter om en spændende fortsættelse.
For var Bernals problemer blot et kortvarigt, forbigående svaghedstegn, da han få km fra toppen af det i Giro-sammenhæng hidtil ubestegne bjerg måtte se nogle af sine nærmeste konkurrenter forsvinde i et tempo, han ikke kunne følge?


























