Samtidig med, at PostNord Danmark Rundt afsluttes på Frederiksberg Allé, Polen Rundt går ind i finaleweekenden i Tatrabjergene, Portugal Rundt ligeledes nærmer sig den sidste fase, de globale stortalenter dyster i Tour de l’Avenir og Danmaks førende kvindelige cykelrytter Cecilie Uttrup Ludwig (FDJ Nouvelle Aquitaine) boltrer sig i Ladies Tour of Norway, blæses der i Burgos med en 7,1 km lang enkeltstart til angreb i årets sidste Grand Tour Vuelta a España.
Dansk cykelsport er i den spanske rundtur repræsenteret af tre stærke aktører med 23-årige Andreas Kron i den på forhånd mest fremtrædende rolle hos Lotto Soudal.


























