I det euforiske, overeksalterede, masende menneskehav gennem de 21 hårnålesving på 70 års fødselaren i Tour de France-sammenhæng, Alpe d’Huez, fejrede den nyslåede danske hersker i verdens mest fascinerende cykelshow Jonas Vingegaard sin første dag i den gule førertrøje med et suverænt forsvar af sin position og øgede endda sit forspring i klassementet med nogle få sekunder.
Igen var den 25-årige dansker i den afsluttende fase af den 165,1 km lange 12. etape fra Briancon til målet på den sagnomspundne tinde i 1.850 meters højde involveret i en intens duel med den dobbelte slovenske Tour-triumfator Tadej Pogacar (UAE Team Emirates), der på den sidste tredjedel af den 13,8 km lange finalestigning ihærdigt forsøgte at vinde noget af det terræn tilbage, han satte til døgnet inden.
Men de tre gange Pogacar satte sine eksplosive fremstød ind, svarede Jonas Vingegaard så effektfuldt igen, at sloveneren aldrig formåede at skabe blot et lillebitte hul til den eneste rival, der indenfor det seneste par år har formået at sætte ham på plads.
Af afgørende betydning for Vingegaards ny eminente opvisning var den formidable støtte, han fik fra hele sit Jumbo-Visma-mandskab. Danskeren var konstant beskyttet og selv op ad Alpe d’Huez blev han ledsaget markant – først af en forrygende Wout van Aert og næsten helt til vejs ende af amerikaneren Sepp Kuss.
Ung brite triumferer
I modsætning til den foregående etape var førstepladsen ikke på spil i dysten mellem de to fremragende kombattanter i det samlede klassement.
Den tog den 22-årige engelske Tour-debutant Thomas Pidcock (Ineos Grenadiers) sig af, da han med lidt over 10 km tilbage lagde de sidste to ledsagere fra dagens lange udbrud sydafrikaneren Louis Meintjes (Intermarché-Wanty Gobert), og den forbløffende genopstandne brite Chris Froome (Israel Premier Tech) bag sig.
De to passerede målstregen på pladserne lige efter Pidcock slået med henholdsvis 48 sekunder og 2.06 minutter, mens Pogacar, Vingegaard og waliseren Geraint Thomas (Ineos Grenadiers) som henholdsvis nr. 5, 6 og 7 nåede til vejs ende med et minus på 3.23 minutter.
Det betyder, at Pogacar er tilbage på andenpladsen sammenlagt 2.22 minutter bagude, ligesom Geraint Thomas som nr. 3 er 2.26 minutter efter.
Franskmanden Romain Bardet (Team DSM), der inden etapen lå nr. 2, sakkede to positioner agterud 2.35 minutter efter, mens dagens sejrherre, den hidtil yngste gennem tiderne på Alpe d’Huez, hoppede seks pladser frem og som nr. 5 er 7.39 minutter bagud.
For multitalentet Thomas Pidcock, der er i gang med sin anden sæson hos Ineos Grenadiers, hvor han har kontrakt indtil udgangen af 2027, var det blot den anden sejr på landevejen, efter at han han sidste år slog til i Flèche Brabanconne.
Til gengæld har han længe boltret sig succesrigt i cykelsportens terrængående discipliner og er således både verdensmester i cykelcross og OL-guldvinder i mountainbike.
Statistik er med Vingegaard
Statistikken over indehaverne af den gule førertrøje ved de foregående 30 afslutninger på Alpe d’Huez, taler for, at Vingegaard forsvarer sin position hele vejen til Paris.
Men den rummer også en lille frygt for, at det kan gå galt. I fem tilfældet har de ryttere, der blev hyldet i gult på Alpe-tinden måttet se sig detroniseret på den videre færd mod den franske hovedstad.
Det skete senest i 2011, da luxembourgeren Andy Schleck forlod Alpe d’Huez i gult, men sluttelig måtte se sig henvist til andenpladsen af australieren Cadel Evans.
I 2001 erobrede franskmanden Francois Simon fra det lille Bonjour-mandskab på 10. etape til Alpe d’Huez førertrøjen fra australieren Stuart O’Grady – de to havde været med i et stort udbrud på 8. etape til Pontarlier, hvor alle favoritterne distanceredes med 35.54 minutter – men eventyret i gult varede kun to dage.
Tidens dominerende Tour-personlighed amerikaneren Lance Armstrong, som efter færden op til Alpe d’Huez var 20.07 minutter bagud på den samlede 4.-plads, kappede allerede dagen efter 7 minutter af afstanden på den 32 km lange enkeltstart i Grenoble, og efter 13. etape til Saint Lary Soulain var Armstrong tilbage på den trone, han indtog i alt i 7 år for så siden at blive frakendt enhver hæder efter sin dopingtilståelse.
I 1990 oplevede franskmanden Ronan Pensec på Alpe d’Huez sin anden og sidste dag i gult for i Paris at slutte som nr. 20, mens både franskmanden Laurent Fignon i 1989, spanieren Pedro Delgado i 1987 og hollænderen Joop Zoetemelk i 1978 efter den gule jubel på Alpe d’Huez nøjedes med at rykke ned på andenpladsen i det endelige facit efter henholdsvis amerikaneren Greg Lemond, ireren Stephen Roche og franskmanden Bernard Hinault.
Jumbo-Visma kontrollerede udviklingen
Straks fra start af etapen til Alpe d’Huez blev rytterne sendt tilbage op ad Col du Galibier, som de allerede havde kæmpet med døgnet inden, og denne gang kontrollerede Jumbo-Visma fuldstændig udviklingen.
Et udbrud på 9 mand fik lov til at udfolde sig med den senere vinder og den syv syvdobbelte Grand Tour-vinder Chris Froome som de mest interessante aktører. Pidcock, der kastede sig ud i en bemærkelsesværdig nedkørsel fra Galibier, var den bedst placerede sammenlagt som nr. 11 med et minus på 11.12 minutter, mens det var første gang den 37-årige Froome var at se forude siden sit comeback efter den voldsomme ulykke i 2019.
De 9 havde et forspring på knap 6.30 minutter ved starten på den 29 km lange klatretur op mod toppen af Col de la Croix de Fer i 2.017 meters højde. Med 5 km til bjergspurten splittedes gruppoen på initiativ af Pidcock, og de fire, der formåede at følge ham, var Froome, Meintjes, italieneren Giulio Ciccone (Trek-Segafredo) og amerikaneren Neilson Powless (EF Education).
Næsten samtidig øgede det overbevisende stærke Jumbo-Visma-kollektiv anført af temporytteren Nathan van Hooydonck og med seks mand omkring Vingegaard farten bagude, hvilket kostede mandefald i det store hovedfelt, mens Tadej Pogacars følge var skrumpet ind til at omfatte Marc Soler og Rafal Majka.
Op mod toppen tog Wout van Aert over, og forspringet var reduceret til lidt over 4 minutter, da den lange nedtur mod dalen frem mod Alpe d’Huez indledtes.
Jumbo-Visma havde dog ingen interesse i at forsøge at hente udbruddet, men koncentrerede sig udelukkende om at assistere Vingegaard bedst muligt, og ligesom på den foregående etape, viste det hollandske mandskab sig at være optimalt forberedt på at løse den opgave.
Hovedpersonerne holder pause
Bourg d’Oisans for foden af Alpe d’Huez er startby for den 192,6 km lange 13. etape, som slutter i Saint-Étienne, og efter de foregående vilde dage i Alperne er det de mindre bjerge, rytterne udsættes for.
En enkelt stigning i 2. kategori og to i 3. byder ruten på med den sidste 44 km fra mål, og hvis sprinterne formår at klare sig gennem de kuperede strabadser, er der måske en chance for, at de kommer til orde igen.
At et udbrud holder hjem, er absolut ligeledes en mulighed, mens det forekommer usandsynligt, at Jonas Vingegaard vil blive udfordret.
Saint-Étienne blev pudsigt nok slet ikke besøgt i Tour-sammenhæng inden Anden Verdenskrig, men siden 1950 er det blevet til 27 visitter. Senest kunne belgieren Thomas De Gendt i 2019 lade sig hylde som vinder efter et 200 km langt udbrud, mens franskmanden Julian Alaphilippe erobrede den gule førertrøje fra italieneren Giulio Ciccone og forsvarede den i 11 dage, inden han efter 19. etape måtte aflevere den til den senere endelige vinder colombianeren Egan Bernal.
(Herunder Live-blog fra Ritzau)
