For dansk cykelsport generelt går 2016 over i historien som et af de mest succesbringende år i nyere tid med det opsigtsvækkende VM-guld til Amalie Dideriksen, OL-sølvet til Jakob Fuglsang samt bronzen i Rio til både 4 km holdet og Lasse Norman i omnium som de absolutte højdepunkter.
Og med den svulmende talentmesse, der blomstrer i den krævende idræt, sendes spændende signaler om, at der venter gyldne sæsoner også forude.




























