Mellemfasen fra strabadserne i Alperne til morgendagens enkeltstart og de tre barske etaper i Pyrenæerne på stribe antager på de forestående 178,5 km fra Montpellier til Castres en væsentligt mere krævende karakter end de seneste dage. Det skyldes først og fremmest 2. kategori stigningen la Jeante fra hvis højeste punkt 958 m over havets overflade, der er 48 km til mål. Der er tale om en 10,4 km lang klatretur med en gennemsnitlig stigningsprocent på 6,1, og den kan næppe undgå at få afgørende indflydelse på etapens udfald. Dagen til et langt udbrud Netop la Jeantes tilstedeværelse på ruten indebærer sandsynligvis, at holdene med de stærke sprintere ikke er interesseret i at spilde kræfter på at holde feltet samlet, eftersom det er tvivlsomt, om deres trumfer kan slide sig med de forreste op over toppen. Det skulle da måske lige være en Erik Zabel, der i Alperne understregede, at han mestrer stigningerne bedre end hovedparten af de øvrige sprintere. Men det må formodes, at der i dag et godt stykke tid inden la Jeante etableres en forholdsvis talstærk offensiv, der opnår et forspring nogenlunde som onsdagens fremstød, hvorefter bjerget tynder ud blandt lykkeridderne. Og de stærkeste fortsætter så i et ikke helt nemt terræn frem mod dysten om hæderen. Rabobank skal kontrollere Heller ikke de mandskaber, hvis interesser ligger i det samlede klassement, har nemlig dagens etape blandt de vigtigste. For nu samles koncentrationen i første række om den 54 km lange enkeltstart i Albi, og de voldsomme prøvelser, der venter i bjergkæden på grænsen mellem Frankrig og Spanien. Hollandske Rabobank vil formentlig være at finde i front af feltet det meste af dagen, for selv om det forekommer utænkeligt, at Michael Rasmussens gule førertrøje kan bringes i fare på denne etape, er der trods alt op til danskerens mandskab at sørge for, at udbruddet ikke kommer til mål med for stort et forspring. Målby for anden gang Det er kun anden gang, Castres er målby i Tour de France. Ved den første lejlighed for 16 år siden kom italieneren Bruno Cenghilta alene og sejrrigt til mål efter at have skilt sig ud fra et større udbrud. Hovedfeltet, hvor Miguel Indurain befandt sig iklædt den gule trøje på vej mod den første af sine fem samlede Tour-triumfer, noteredes for et minus på 1.36 min. Dengang var rytterne på vej fra Pyrenæerne mod Alperne. Cenghialta var på det tidspunkt holdkammerat hos Ariostea med Rolf Sørensen, der erobrede den gule trikot efter andendagens sejr i holdløbet og siden på dramatisk vis måtte forlade løbet efter at have kæmpet sig i mål i Valenciennes med et brækket skulderblad.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Uhyggelig tur på Oslo-færgen inspirerede hende
-
Der ulmer en bekymring i Radikale Venstres bagland: »Så risikerer vi, at regeringen kollapser«
-
Joachim B. Olsens dumme kommentar fik Politiken-læser til at bruge cykelhjelm efter 46 år
-
Nu forstår jeg endnu bedre den tonstunge skam, som Mathilde Arcel skulle bære på
-
Analytiker: »Forholdet mellem USA og Danmark er forværret, og aftalen vil ikke nødvendigvis genoprette det«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Klumme af Kim Skotte
Klumme af Noa Redington
interview
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø