Med de mange point, der er til uddeling – 20 til vinderen, ligesom 14 andre ryttere får point – har den ene bonusspurt, der som en nyskabelse afvikles på hver etape i Tour de France, udviklet sig til at blive et central element i kampen om den grønne trikot. For anden gang i løbet blev der i går gået så alvorligt til sagen, at to af aktørerne, den spanske indehaver af førstepladsen i pointkonkurrencen José Joaquin Rojas (Movistar) og belgieren Tom Boonen (Quick Step), blev deklasseret.
LÆS OGSÅ Tour de styrt: Sprintfænomen vinder efter vildt asfaltbal
For Rojas betød det, at han efter at være blevet hyldet på podiet blev frataget den grønne trøje, som belgieren Philippe Gilbert (Omega Pharma-Lotto) i stedet kører med på dagens 226,5 km lange 6. etape fra Dinan til Lisieux.
Vil heller se Gilbert i grønt
Den afgørelse er spanieren naturligt nok rasende over, men den har samtidig motiveret ham til at kæmpe endnu mere intenst for den ultimative hæder i denne kappestrid, hvor han sidste år sluttede som nr. 4.
»Og det her kalder de verdens største cykelløb«, lyder det harmdirrende fra Rojas via twitter.com.
»Jeg blev diskvalificeret, fordi de hellere ser Gilbert i den grønne trøje end mig«.
Ny ballade om Tour de France-stjerneBeskylder petacchi for at slå Spanieren, der normalt er kendt som en besindig og fair rytter langer også i en pressemeddelelse ud efter den italienske veteran Alessandro Petacchi (Lampre). »I selv finalen lidt over en kilometer fra mål fik jeg pludselig et slag i ribbenene, og det var Petacchi, der på denne måde prøvede at hindre mig i at komme frem«, siger Rojas. »Det lykkedes mig alligevel at blive nr. 3 i spurten, men det kostede da ekstra kræfter, fordi jeg et kort øjeblik havde svært ved at trække vejret«. »Den handling blev imidlertid ikke straffet, men det har bestemt ikke taget modet fra mig. Jeg er fortsat opsat på at kæmpe for den grønne trøje hele vejen til Paris«. Årets længste Tour-etape




























