Smertefuldt tab for storfavorit i Touren

Lyt til artiklen

Selv om englænderen Bradley Wiggins (Sky) klarede sig nogenlunde helskindet gennem dagens Tour de France etape til Boulogne sur Mer og stadig indtager den samlede andenplads syv sekunder efter schweizeren Fabian Cancellara (RadioShack-Nissan) medførte dagen et særdeles smertefuldt tab for den 32-årige storfavorit og Sky-kaptajn. Godt 50 km fra mål blev Wiggins’ hviderussiske holdkammerat Kanstantin Sivtsov nemlig indblandet i et af de mange styrt, som etapen bød på. 29-årige Sivtsov formåede ikke at rejse sig ved egen hjælp, hvilket er yderst forståeligt, eftersom det senere viste sig, at han har brækket skinnebenet.

LÆS OGSÅ Riis advarer Mørkøv: Jeg henter dig personligt på cyklen

Skiftede hold sammen med Cavendish
Hviderusseren skiftede op til denne sæson sammen med verdensmesteren Mark Cavendish, østrigeren Bernhard Eisel og amerikaneren Danny Pate fra HTC-Highroad til Sky, og Sivtsov har været med i Bradley Wiggins’ tre succesrige felttog i Paris-Nice, Tour de Romandie og Critérium du Dauphiné.

Her har han været en særdeles værdifuld brik i Skys perfekte taktik ikke mindst i bjergene, og det er nærliggende at formode, at han vil blive stærkt savnet, når de virkelig hårde udfordringer melder sig.

Bliver hårdt at undvære Sivtsov
»Det var i det hele taget en skrap dag, og sådan er det desværre ofte i starten af Touren«, konstaterer Skys sportsdirektør Sean Yates.

Gigantudbrud sikrer Mørkøv tre dage mere på Tour-bjergtronen »Der er ingen tvivl om, at det bliver hårdt at skulle undvære Sivtsov i den resterende del af løbet, og det er trist at skulle sende ham hjem på denne måde i aften«. »Heldigvis kom Bradley igennem uden alvorlige problemer, selv om han blev stoppet af et styrt til sidst, men det var indenfor de sidste tre kilometer, så derfor mistede han ikke tid«. Sidste års nr. 2 i pointkonkurrencen brækkede kravebem

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her