Nyt voldsomt Tour-styrt udløste vild ballade

Forslået. Blandt ofrene for dagens styrt var Jonathan Cantwell fra Team Saxo Bank-Tinkoff.
Forslået. Blandt ofrene for dagens styrt var Jonathan Cantwell fra Team Saxo Bank-Tinkoff.
Lyt til artiklen

For anden dag i træk mundede en Tour de France-finale ud i dramatiske hændelser, da et større styrt tre kilometer fra målstregen i Saint-Quentin sendte adskillige ryttere i asfalten. Blandt de værst medtagne var amerikaneren Tyler Farrar (Garmin-Sharp), der dog ligesom alle andre dog kom på cyklen igen, og han var trods alt ikke mere mærket af den ublide medfart, end at han efter målpassagen styrtede direkte hen mod det hollandske Argos-Shimano mandskabs bus. Mente hollænder var skyld i styrtet Farrar forsøgte at tiltvinge sig adgang til det køretøj, hvor han absolut intet havde at gøre, fordi han tydeligt tilkendegav, at holdets hollandske sprinter Tom Veelers havde forårsaget den voldsomme episode i minutterne inden. Omkringstående måtte bruge magt for at hindre Farrar i at entre bussen, og at dømme ud fra den ophidsede tilstand, den ellers så sympatiske amerikaner befandt sig i, var det vist godt det samme.

LÆS OGSÅ Aviser: Tour-ryttere indrømmer doping og vil vidne mod Armstrong

Det forekommer nemlig langtfra sikkert, at Farrar ville have nøjedes med verbale udgydelser med de konsekvenser, det kunne have fået for hans videre deltagelse i løbet. Tv-billederne af finaleforløbet giver ikke umiddelbart Farrar medhold i hans opfattelse af situationen. Der er ingen tvivl om, at amerikaneren kom i nærkontakt med Veelers, og at det førte til styrtet, som også gik ud over en lang række andre ryttere, men tilsyneladende prøvede Farrar at kæmpe sig ind, hvor der ikke var plads. Tysk sprinter opgav med maveproblemer

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her