Når de tilbageværende ryttere i det hårdt ramte Tour de France-felt i dag begiver sig ud på 7. etapes 199 km fra Tomblaine til La Planche des Belles Filles, er der lagt op til det første markante sceneskift i den 99. udgave af den franske styrkeprøve. Hvor omfattende ændringer i det samlede klassement, strabadserne medfører, er fuldstændig op til aktørernes angrebslyst, men de deltagere, der går med drømme om at udfordre storfavoritterne, den regerende australske Tour-konge Cadel Evans (BMC) og englænderen Bradley Wiggins (Sky), bydes i hvert fald på den første chance for at realisere deres ambitioner.
LÆS OGSÅ Blødende Tour-stjerne nægtede at give op
Med andre ord er det vovemodet, som nu skal mobiliseres, hvis det ikke skal blive ved snakken fra Evans- og Wiggins-rivalernes side.
Mørkøv uden chance i kampen om bjergpoint
Under alle omstændigheder synes det givet, at to af løbets fire førertrøjer vil skifte ejermand. Ved etapemålet i 1.035 meters højde skal det gå meget mærkeligt til, hvis ikke schweizeren Fabian Cancellara (RadioShack-Nissan) og danske Michael Mørkøv (Team Saxo Bank-Tinkoff Bank) må affinde sig med at henholdsvis den gule og den prikkede trikot har fået andre indehavere.
»Nu er eventyret forbi. Det har været fantastisk, men det er fuldstændig givet, at jeg ikke kan være med i kampen om de bjergpoint, der er på spil i dag«, fastslår en realistisk Michael Mørkøv.
Cancellara giver ikke op uden videre
Den 27-årige danskers tidligere holdkammerat Fabian Cancellara anslår tilsvarende toner, men for schweizerens vedkommende gælder det, at han tidligere har vist sig at finde uanede kraftressourcer frem til forsvaret af den gule førertrøje og har formået at beholde den længere end de fleste havde regnet med.
Tour-massakre sender talrige ryttere på hospitalet »Jeg opgiver da ikke kampen uden videre, men det mest indlysende er da, at den afsluttende stigning op til mål for skrap til mig«, konstaterer Fabian Cancellara, som altså efter alt at dømme må "nøjes med" at være nået op på i alt 28 gule førertrøjer i karrieren. Peter Sagan kan ikke røres i grønt Af de to andre førertrøjer i løbet sidder den grønne i pointkonkurrencen sikkert på slovakken Peter Sagan (Liquigas-Cannondale), mens den hvide for rytterne, der er født efter 1. januar 1987, også meget vel kan blive i amerikaneren Tejay Van Garderens (BMC) besiddelse. For Van Garderen får det dog afgørende betydning i hvor høj grad, der bliver brug for hans indsats i bestræbelserne på at varetage Cadel Evans’ interesser. Amerikaneren har i øjeblikket Sagan som sin nærmeste rival med et minus på ni sekunder, men efter de tre imponerende etapegevinster er dagen nok kommet, hvor den 22-årige slovak sakker agterud i klassementet. På tredjepladsen i ungdomskonkurrencen befinder estlænderen Rein Taaramäe sig med et minus på 12 sekunder. Finalestigning skal sørge for underholdning




























