Da den amerikanske superstjerne Lance Armstrong i søndags satte punktum for sin deltagelse i Tour de Suisse, gav han efter de ni skrappe dage på de schweiziske landeveje – det meste af tiden i dårligt vejr – udtryk for stor optimisme med henblik på det forestående Tour de France.
LÆS OGSÅ Armstrong: Nu er vi klar til Tour de France
Indsatsen, der mundede ud i en samlet andenplads efter Fränk Schleck (Saxo Bank), dannede baggrunden for den positive holdning, og den er næppe blevet mindre, efter at den 38-årige syvdobbelte Tour-triumfator i dag kunne konstatere, hvilke ryttere der omgiver ham på Team RadioShack under de tre ugers strabadser, som indledes 3. juli i Rotterdam.
Team RadioShacks trup
Armstrong får nemlig selskab af landsmændene Levi Leipheimer og Chris Horner, tyskeren Andreas Klöden, ukraineren Jaroslav Popovitj, portugiseren Sergio Paulinho, schweizeren Grégory Rast, kasakheren Dmitri Muravjev og den nybagte slovenske vinder af Critérium du Dauphiné Janez Brajkovic.
Armstrongs chef raser mod Vuelta-udelukkelse Truppen tæller syv af de ryttere, der sidste år deltog i Astanas succesrige Tour-felttog, som ud over Alberto Contadors samlede gevinst også bød på førstepladsen i holdkonkurrencen. De eneste i det aktuelle Team RadioShack kollektiv, der ikke var med ved den lejlighed, var Horner og Brajkovic. Begge kørte i 2009 også for Astana, men Chris Horner blev i 11. time valgt fra, mens den nu 26-årige Brajkovic ikke blev anset for tilstrækkelig moden. Tre har stået på Tour-podiet To af de ni i truppen har ligesom Armstrong prøvet at stå på podiet på Champs-Élysées efter de tre ugers strabadser. Det drejer sig om den 35-årige tysker Andreas Klöden og den et år ældre amerikaner Levi Leipheimer. Klöden blev nr. 2 i 2004 efter Armstrong og er tilskrevet den samme placering i 2006, efter at amerikaneren Floyd Landis blev frataget sejren på grund af doping, så spanieren Oscar Pereiro er den officielle vinder.




























