Fødselsdagstilbud: Prøv Politiken resten af året for 142 kr.

Lance Armstrong: Det bliver min sidste Tour

Slut. Lance Armstrong går ind til sin 13. Tour med ambitioner om et topresultat. Arkivfoto.
Slut. Lance Armstrong går ind til sin 13. Tour med ambitioner om et topresultat. Arkivfoto.

Når Lance Armstrong på lørdag stiller til start i Rotterdam, bliver det 13. gang, han giver sig i kast med Tour de France. Og samtidig den sidste. For den 38-årige amerikanske superstjerne har allerede inden ankomsten til Holland taget brodden af alle spekulationer omkring sin fremtid. Ser frem til tre fantastiske uger Via sit foretrukne kommunikationsorgan, twitter.com, bekendtgør den syvdobbelte Tour–vinder nemlig, at han med den 97. udgave af verdens skrappeste etapeløb siger farvel til den begivenhed, der har skabt ham så enorm berømmelse og gjort ham til en af de højst profilerede idrætspersonligheder på kloden.

LÆS OGSÅ Armstrong med superhold til Tour de France

Og eftersom netop jagten på yderligere succes i Touren var drivkraften bag det overraskende comeback sidste år, er det også ensbetydende med, at Armstrong indstiller karrieren, når strabadserne er overstået 25. juli.

»Det er mit sidste Tour de France«, fastslår Armstrong på twitter.com.

Armstrong: Nu er vi klar til Tour de France »Jeg ser frem til tre fantastiske uger, og det har været et formidabelt løb«. Travl tid efter Tour de Suisse At Armstrongs ambitioner bevæger sig på allerhøjeste niveau, selv om han aner afslutningen på cykeleventyret forude, fremgår tydeligt af de udtalelser, han er kommet med de seneste uger. Efter afslutningen på Tour de Suisse 20. juni har amerikaneren bestemt ikke ligget på den lade side. Først udforskede han Tour–etaperne i Alperne, og efter et kort stop i sit europæiske hovedkvarter i Nice, drog han videre til Pyrenæerne, hvor han kun lod sig lettere irritere af, at en fransk flyvelederstrejke forsinkede hans tilbagevenden til Nice. Armstrong: Jeg er klar I går var Lance Armstrong så ude at måle sin ydeevne på Col de la Madone – det bjerg i nærheden af Menton, som i årevis har været en del af hans træningsrute, og som han har brugt til at teste sig selv. »Havde min sidste tur på Col de la Madone. Om jeg satte rekord ? Nej. Om jeg var tæt på ? Ja. Jeg er klar«, lød det efterfølgende budskab på twitter.com. Kørte sin første Tour i 1993

142 kr. for resten af året

Politiken fylder 142 år, og derfor kan du læse og lytte med resten af året for kun 142 kr. Er der en bedre måde at fejre os selv på? Nej, det synes vi heller ikke.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 48095752
PodcastSe alle

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her