Mens Saxo Bank-SunGards spanske superstjerne Alberto Contador stadig tager forbehold omkring sine muligheder i Tour de France på grund af strabadserne i Giro d’Italia i sidste måned, er langt størstedelen af rivalerne ikke et øjeblik i tvivl om, at han 24. juli i Paris vil trone øverst på podiet for fjerde gang.
PROFIL Alberto Contador
Det fremgår af en rundspørge, som det franske dagblad L’Equipe har foretaget blandt 94 personer med tilknytning enten som ryttere eller sportsdirektører til de 22 firmahold, der stiller til start i den franske styrkeprøve på lørdag.
76 tipper spanieren som vinder
Ikke færre end 76 af de spurgte tipper den 28-årige spanier som vinder, og hans nærmeste konkurrent vil ud fra denne sondering ligeså overbevisende blive Andy Schleck (Leopard Trek).
Blandt dem, der peger på Alberto Contador, er også den danske sportslige chef Kim Andersen for spanierens formodet værste rivaler, Andy og Fränk Schleck.
LÆS ARTIKELAndy Schleck indleder verbal krig mod Riis og Contador Kim Andersen har til avisen angivet en podierækkefølge, der hedder: 1. Contador, 2. Andy Schleck, 3. Fränk Schleck. Kun tre sportsdirektører går uden om Contador Den rutinerede danske strateg har dermed nøjagtigt den samme vinder som 18 andre deltagere i enqueten, der tilhører ledelsen på holdene. De tre på det niveau, der ikke tror på Contador, er John Lelangue (BMC), Michel Cornelisse (Vacansolei) og Andreij Tjmil (Katusha). Førstnævnte peger på sin egen trumf, den australske eksverdensmester Cadel Evans, mens de to andre har Andy Schleck på førstepladsen.




























