Folkets dom var ikke til at tage fejl af, da Saxo Bank-SunGards tredobbelte Tour de France-vinder Alberto Contador i torsdags præsenteredes i underholdningsparken Le Puy du Fou, der ikke mindst er kendt for sine historiske tableauer. Da Tour de France showets medvirkende lanceredes, skete det i en gladiatorkulisse, og selv om speakeren ellers med overstrømmende begejstring havde brølet spanierens navn ud gennem højttalerne, blev tommelfingrene ikke alene straks vendt nedad – det skete også til ledsagelse af så højlydte mishagsytringer, at de spredte klapsalver ikke levnedes mange chancer. Smilet stivnede på Contadors ansigt, og den kommende tid skal vise, om det siden antager den dimension, det var stærkt på vej til, da den ventede hyldest forvandles til en mental lussing.
En trænet mand
Contador har tidligere tydeligt demonstreret, at han ikke så let lader sig slå ud af stilen.
Tænk blot på, hvad han udsattes for på de indre linjer hos Astana for to år siden, da den amerikanske superstjerne Lance Armstrong officielt var hans holdkammerat, men oplagt søgte at tilføre sit eget Tour comeback så strålende glans som muligt. Nemt har han utvivlsomt heller ikke haft det – og har det næppe heller fortsat – med uvisheden omkring sin fremtid. Og nu stilles han altså overfor en ny psykisk udfordring.
