Ligesom ved sine foregående to Tour-triumfer lovpriste tyskeren André Greipel sin holdkammerater på det belgiske Lotto-Belisol mandskab efter i en tæt spurt at have slået løbets anden tredobbelte etapesejrherre, slovakken Peter Sagan (Liquigas-Cannondale) Men denne gang rettede den 29-årige spurtkanon en speciel tak til danske Lars Bak, der da også fik et gevaldigt knus af det tyske muskelbundt efter at være kommet over stregen.
LÆS OGSÅ Rørt Mørkøv takker sin far: Jeg havde diamanter i benene i dag
Deler førsteplads på vinderliste med Peter Sagan
»Hele holdet ydede en fantastisk indsats ved at sikre, at jeg var helt fremme inden den eneste stigning af betydning på ruten 23 km fra mål«, forklarer André Greipel, der noteredes for sin 16. sæsonsejr og dermed deler førstepladsen på vinderlisten med Peter Sagan.
»Jeg vidste, at det var altafgørende for mine chancer, at jeg startede klatreturen blandt de første, for jeg var godt klar over, at jeg ville få det svært på det tidspunkt«.
»Jeg måtte da også lade mig falde tilbage. Lars Bak sørgede imidlertid for at bringe mig tilbage i feltet igen, og det beviser bare, hvor velfungerende en trup, vi har her i Touren«.
»Da løbet begyndte for to uger siden, var mit mål at vinde en enkelt etape. Nu er det blevet til tre, så der er vel ikke noget at sige til, at jeg er ovenud glad«.
Stærkt tysk hold til OL
Der er blevet talt meget om, hvor stærkt et olympisk hold, Storbritannien stiller med til medaljedysten lørdagen efter Tour-finalen i Paris.
Riis om Mørkøvs udbrud: Frisk og flot soloridt Verdensmesteren Mark Cavendish har opbakning af sine tre Sky-holdkammerater Bradley Wiggins, Chris Froome og Ian Stannard samt David Millar (Garmin-Sharp) – altså fire etapevindere fra Touren og løbets øjeblikkelige nr. 1 og 2 – men Greipel mener nu heller ikke, at Tyskland er så ringe stillet. »Vi har i Tony Martin en mand, der kan sætte et knaldhårdt tempo, og det samme gælder Bert Grabsch, som råder over en af de største menneskelige motorer i cykelsporten«, siger André Greipel. »Desuden er der min holdkammerat Marcel Sieberg og John Degenkolb som en af verdens bedste sprinter. Og så mig selv. Så hvis vi kan dele arbejdet med andre nationer, ser det vis ikke så tosset ud«. Komfortabel føring til Sagan i pointkonkurrence Med sejren avancerede Greipel til andenpladsen i pointkonkurrencen med 232 point. Den interesser imidlertid fortsat ikke tyskeren, men det kan den måske komme til at gøre, selv om Peter Sagan har sikret sig et komfortabelt forspring med 296 point. Den hidtidige nr. 2, australieren Matthew Goss var ligesom Mark Cavendish ikke i stand til at komme over stigningen med de bedste.




























