I cykelsporten er der en tommelfingerregel om, at man altid kan vurdere en sejrs værdi ved at se på, hvem der blev nummer to på resultatlisten. I dette Tour de France er den mand Tadej Pogacar. En rytter, som kollegerne trods hans 23 år allerede omtaler som en af tidernes bedste på en cykel. Det er en konkurrent af den kaliber, som Jonas Vingegaard ikke bare har overvundet. Danskeren har vist sig at være et niveau bedre. Efter Tadej Pogacars to Tour de France-sejre i 2020 og 2021 har sådan en udvikling ikke fremstået mulig. Men allerede fra Tourens første uge sagde Jonas Vingegaard højt, at han forventede at være stærkere end den 23-årige slovener på de længere stigninger. Den analyse ramte mere end plet. Jonas Vingegaard kørte fra Tadej Pogacar på den hårdeste etape i Alperne og på den hårdeste etape i Pyrenæerne. Især kørslen op til Col du Granon på 11. etape var en præstation både til de danske og internationale historiebøger om Tour de France. Vingegaard viste stort mod, da han med 4,5 kilometer til toppen angreb ham, som de fleste i udlandet så som den store Tour-konge.
»Både Primoz (Roglic, red.) og jeg har prøvet at stå på det næstøverste trin på podiet i Paris. Det var fedt. Men det gjorde mig også klar over, at hvis jeg ikke prøvede på noget som dette angreb, ville jeg med en vis sandsynlighed stå samme sted igen. Derfor satte jeg mig for, at jeg ville gribe ud efter sejren og hellere risikere et kollaps end ikke at prøve noget«, som Jonas Vingegaard selv formulerede det efter etapen.
Hjulpet af det stærke Jumbo Visma-hold var han ikke i problemer i den resterende del af Touren på trods af Tadej Pogacars talrige angreb.
På scenen i Tivoli pegede Mads Pedersen på den gule mikrofon, da han foran jublende landsmænd blev spurgt om, hvad målet var for de første etaper i Danmark. Den tidligere verdensmester havde hos Politiken og stort set alle andre medier sat sig selv under et markant pres. Han ville vinde enkeltstarten i København og dagen efter være iklædt den gule trøje på sjællandske veje nær hjemmet, som han kan køre i blinde. Hvis han ikke formåede at sætte den hurtigste tid rundt i Københavns gader, måtte han ’bare’ vinde spurten i enten Nyborg eller Sønderborg. Sådan gik det ikke, selv om Mads Pedersen gjorde alt, hvad der stod i hans magt for at indfri drømmene. Det blev til en sjetteplads på enkeltstarten, en tredjeplads i Nyborg bag Fabio Jakobsen og Wout van Aert samt en 12.-plads i Sønderborg.
