De første fire er ankommet: I har gode øl, men jeres landshold stinker

KAMPKLAR. Joachim Nygård, Tommy Finstad, Marius Solvang og Stig Landa Werde er de fire første fans, der er ankommet til København for at støtte det norske landshold.
KAMPKLAR. Joachim Nygård, Tommy Finstad, Marius Solvang og Stig Landa Werde er de fire første fans, der er ankommet til København for at støtte det norske landshold.
Lyt til artiklen

Så er nabokrigen igang.

Præcis klokken 9.30 i morges sendte Norge de første fire soldater til fronten. Deres mission er klar. Joachim, Tommy, Marius og Stig skal sammen med de øvrige 3.796 norske fans, der købt billetter til kampen mod Danmark i morgen, vinde slaget på tribunen mod de danske roligans.

LÆS OGSÅ Lindegaard revser ignorant holdning til norsk fodbold

Klædt i røde landsholdstrøjer, halstørklæder og ukuelig optimisme marcherede de direkte fra Oslobåden mod den nærmeste bar. Hvor de indtil kampstart i morgen klokken 20.15 skal holde formen ved lige:

»I har nogle gode øl, men jeres landshold stinker«, udbryder Tommy Finstad og afslører, at han og gutterne har gjort deres hjemmearbejde.

Drillo er nøglen til sejr
De bærer alle troen på, at deres helte på banen vil besejre Morten Olsens tropper. Det første kåde bud på et resultat lyder på 5-0, men efter en kort overvejelse bliver det ændret til 2-1.

AFSTEMNING:

Laudrup, Solskjær, Schmeichel - hvem er størst i Danmark og Norge?

Sejrssikkerheden skyldes en simpel ting:

»Vi har Drillo. Egil Drillo Olsen. Han er chefen«, lyder det i kor fra de fire drenge.

Usnobbet kæledægge er Norges folkehelt

Han, og han alene, er årsagen til, at de ikke frygter nogen af de danske spillere. Bevares, Christian Eriksen kan da få et par anerkendende ord med på vejen, men det er også det.

10-15.000 nordmænd er på vej

Stig Landa Werde afslører, at Danmark godt kan forberede sig på en stor skare af nordmænd. Selv om nabofolket blot er blevet tildelt 3.800 billetter, som i øvrigt alle er blevet revet væk, vil mellem 10.000 og 15.000 tage turen til København efter drengenes vurdering - og de er alle krigsstemte:

»Der er et stort had deroppe. Der har været krigsstemning i pressen de seneste dage«, siger Stig Landa Werde.

LÆS OGSÅ Norske kommentatorer ved godt, at de er vanvittige

Men til trods for at slaget i Parken er aldeles afgørende for, hvilken af de to nationer, der kommer med til EM, har de norske støtter ikke lagt nogen særlig kampstrategi:

»Vi tager det, som det kommer«, siger de.

Bendtner: Nu er en tung, tung sky over mig fjernet

FACEBOOKBliv ven med Politiken

Rasmus Dam Nielsen

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her