Manuel Locatelli blev som ung udråbt til Italiens næste store spiller. Det krævede dog et skifte til Sassuolo, før talentet slog igennem.

Han har været EM-slutrundens største åbenbaring, så det er vel næppe ham, der bliver bænket i aften. Eller er det?

Manuel Locatelli scorede to af de tre mål i sejren over Schweiz, og jubler her over det ene sammen med Lorenzo Insigne. Foto: Riccardo Antimiani/Ritzau Scanpix
Manuel Locatelli scorede to af de tre mål i sejren over Schweiz, og jubler her over det ene sammen med Lorenzo Insigne. Foto: Riccardo Antimiani/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Tankerne vandrede uvilkårlig tilbage til VM-slutrunden i 1990, da Italien forleden indledte EM på Roms Stadio Olimpico. Andrea Bocelli fremførte på smukkeste vis ’Nessun Dorma’, som Pavarotti så uforglemmeligt gjorde det for 31 år siden, og ude ved bænken stod landstræner Roberto Mancini og delegationsleder Gianluca Vialli, som dengang begge var angribere i deres bedste alder.

I 1990 endte Italien på 3.-pladsen, men den endegyldige sammenligning mellem de to slutrunder lader sig naturligvis endnu ikke foretage, fordi det aktuelle EM stadig er i sin indledende fase. Men efter to sejre over Tyrkiet og Schweiz, der begge blev slået 3-0, er forventningerne til Italien røget i vejret med raketfart, og det skyldes helt sikkert også den besnærende facon, pointene er kommet i hus på.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her