‘Let’s get the hell out of Dodge’.
Med reference til Dodge City i Kansas var man i gamle westernfilm lykkelig over i al hast at kunne forlade det ubarmhjertige sted med skindet på næsen. Det er uvist, hvor mange landsholdsspillere fra de seneste fem år, der er western-fans. Men nu kender et nyt kuld af landsholdsspillere i hvert fald samme følelse.
Vi nåede ikke samme niveau af dramatik som i Basel i 2019, hvor Danmark vendte 3-0 til 3-3 i løbet af ti minutter. Men bagud både 1-0 og 2-1 samt trykket voldsomt tilbage i kampens slutfase skulle landsholdet være lykkelige over at kunne rejse fra St. Gallen med et point i bagagen.
Danmark står dermed godt i forhold til ambitionen om at slutte på en af de to pladser i gruppen og gå videre til kvartfinalerne i foråret. Der er tre point ned til Serbien på tredjepladsen.
Store chancer til unge drenge
Kybunpark i St. Gallen er et stadion, hvis type der burde være en håndfuld af derhjemme. De 16.000 tilskuere sidder alle tæt på banen. På langsiderne kræver det, at hænderne ryger hurtigt i vejret, når bolden bliver sparket ud af spil. Der er sæder rundt i alle stadions fire verdenshjørner, hvilket skaber en mere intim og intens fodboldoplevelse, fordi lyden fra tribunen i højere grad bliver i græshøjde.
Det passede godt til det tredje møde med Schweiz i dette landskampsår og blev ikke mindre udtalt, som aftentågen lagde sig ned over banen. Da der blev fløjtet op i St. Gallen, kendte de fleste med bare den mindste interesse i landsholdet til de spillerkonfrontationer, der var både i marts og for en måned siden.
»Når først fløjten lyder, og pulsen kører derud af, så er lunten selvfølgelig kortere. Vi skal gå ud og fyre den af, men også spille med omtanke. Der er ingen grund til at gøre nogle dumme ting«, sagde Pierre-Emile Højbjerg mandag.
Dumme ting var der ikke nogen af i den forstand lidt mere end et døgn senere. Der kom ikke den tackling eller kommentar, der kunne have fået det hele til at eksplodere igen.
Måske skyldtes det, at manden i centrum for de seneste sammenstød, Morten Hjulmand, var ude med karantæne. Ligesom det var tilfældet for Victor Kristiansen.
Lars Knudsen traf to opsigtsvækkende valg i deres fravær. 19-årige Patrick Dorgu og 23-årige Gustav Isaksen fik begge deres første plads i startopstillingen. Der var lige pludselig mange ændringer i forhold til Kasper Hjulmands sidste landskamp mod Tyskland ved EM-slutrunden.
Begge unge spillere fik en start, der kunne slå de fleste startdebutanter ud af kurs. Kasper Schmeichel blev af gode grunde stiktosset over den måde, som Gustav Isaksen halvhjertet gik ind i duellen, som førte til Remo Freulers føringsmål. Schmeichel samlede lynhurtig bolden op fra nettet, lossede den frem på banen, imens han råbte sin frustration ud. Gustav Isaksen og holdkammeraterne gik bare med ryggen til op mod banens midte.
Men der skal mere til at slå en ung mand fra Hjerk ud af kurs. Blot et minut senere viste Lazio-spilleren både initiativ med sit dybe løb og koldblodighed fri foran mål, da han udlignede til 1-1 efter Christian Eriksens aflevering. Et stort øjeblik for Isaksen, der offensivt spillede en fin landskamp frem til udskiftningen efter omkring en times spil.
Et godt comeback
Patrick Dorgu havde det sværere i løbet af de 85 minutter, han spillede, indtil Joakim Mæhle blev indskiftet. Særligt iøjnefaldende i negativ forstand var selvfølgelig straffesparket, som teenageren gav væk med sin for hårde og upræcise tackling i slutningen af første halvleg. Det må pludselig have føltes som værende længe siden, at Dorgu scorede på sin første berøring i debuten mod samme modstander i september. Victor Kristiansen bør næppe frygte for sin plads i årets sidste landsholdssamling i november. Dorgu viste dog også prøver på sit offensive potentiale med sine fremløb, men måtte se en scoring korrekt underkendt for offside.
Inden kampen blev Yann Sommer, Fabian Schär og Xherdan Shaqiri hyldet med klapsalver og en video med højdepunkter fra deres karrierer. Det var et tegn på, at det også er nye tider i schweizisk landsholdsfodbold.
Men i nogle kampe, særligt de svære, er rutinerede spillere en gave for både vikarierende og permanente landstrænere. Således også bevist af Pierre-Emile Højbjerg og Christian Eriksen i St. Gallen. For det var de to, som guidede landsholdet sikkert ud af Dodge City både med deres lederskab og den flotte scoring til resultatet 2-2.
Livebloggen kan være et øjeblik om at indlæse.
