I sin bog ’Bolden og Basen’ fortæller den tidligere landsholdsspiller Daniel Wass om det mentale pres, man er underlagt som professionel fodboldspiller – og som man måske ikke ser på afstand.
Brøndbyspilleren Daniel Wass er aktuel med en bog. I den løfter han bl.a. sløret for sin tid på landsholdet, hvor han var en spiller omgærdet af debat. Foto: Finn Frandsen
Daniel Wass er ikke typen, der har ondt af sig selv. Selvom hans mund har en næsten udtryksløs hvileposition, der kun en gang imellem former sig til et smil, vender mundvigene aldrig nedad.
Den 36-årige fodboldspiller har ellers mødt sin del modgang.