Kurt Bagge-Hansen, en undersøgelse foretaget af din – dvs. SBU’s – administration viser, at der i 2008 var 65 volds- og trusselssager under SBU. Heraf er 33 tilfælde nydanskere. Du har i søndags sagt til Radioavisen, at tallene er forkerte. Hvordan kan det hænge sammen? »Jeg er ikke enig med dig i den opgørelse, og jeg vil nu have vendt hvert eneste tilfælde. Man har hjulpet dig med at lave de her ting. Du kontaktede unionen, og så har man lavet noget statistik til dig. Der har unionen været flink, men vi har meget at lære af denne situation. Jeg vil undersøge det her til bunds og sætter derfor en intern undersøgelse i gang. Jeg vil vide, hvem der udtaler sig om hvad. Nogen udtaler sig, og nogen udtaler sig ikke«. Hvem udtaler sig? »Jeg udtaler mig. Administrationschefen og kommunikationsmedarbejderen gør også«. Statistikken forkertPåstår du, at undersøgelsen er forkert? »Ja, den her statistik i Politiken er helt forkert. Jeg tror ikke, det er så voldsomt som det, du siger. Hvis tingene vitterlig er, som der står, at der har været 65 tilfælde, så forstår jeg overhovedet ikke, at kampene er dømt til ende«. Der kan jo godt have været flere tilfælde i én kamp eller en dommer, der vælger at fortsætte for ikke at ødelægge det for resten af spillerne? »Man skal huske, at der er forskellige kategorier. Der er forskel på at lægge hånden venligt på en persons skulder og at skubbe til en dommer. Vores regelsæt er, at man ikke må spytte, slå og sparke på en person, og så er der den psykiske vold. De her sager bliver gradueret efter, hvordan man har udøvet den psykiske eller fysiske vold, og så er det helt og holdent op til dommeren at afgøre, hvornår en kamp skal fløjtes af. Hvis der er to minutter tilbage, kan det være et problem, men det er stadig ham, der bestemmer«. Hvordan vil du definere trussels- og voldstilfælde mod fodbolddommere? »Hvordan jeg vil definere det? Det er svært. For det er et spørgsmål om, hvilken form for vold der er blevet udøvet. Det er også derfor, vi har dygtige og kompetente personer i disciplinærudvalget, der går ind og vurderer de enkelte sager«. Har I ikke brug for at definere forskellen på en eller anden måde? »Jo, og det gør vi også. Jeg kategoriserer det bare ikke på den måde. Der er stor forskel på de sager, der er, og de indberetninger, der kommer ind. Straffen er også forskellig ved de enkelte ting. Ved trusler har den ene eksempelvis fået to dage, mens den anden har fået otte dage, og der bliver givet straf for alle mulige former for vold. Man skal huske, at der er grader af det her og forskel på, hvordan der bliver dømt. Efter min mening kan den statistik godt være misvisende. Det er jeg sikker på, den er, for der er forskel på sagerne«.

Sverige har nultolerance

Jeg har snakket med Jørgen Berggreen, dommeransvarlig ved Skånes fodboldforbund. Han har fået sendt og læst oversigten over de 65 trussels- og voldstilfælde og konkluderet, at man i Sverige ville se særdeles hårdt på hvert eneste tilfælde. Bør vi definere trusler og vold anderledes i Danmark?

»Det kan han jo slet ikke udtale sig om. Det er uanset, hvor han kommer fra. Om det så er Sverige eller et andet sted. Han har enkelte ord at forholde sig til, for hver beskrivelse i oversigten, så det er meget upræcist og dårligt at udtale sig om noget, han ikke har bedre indsigt i. Der ligger altså mange ting bag en indberetning og står mange flere ting i det materiale. Der er eksempelvis stor forskel på et puf, som kan give en dag eller elleve dage, og den, der giver elleve dage, er stensikkert for en kamp, der er blevet afbrudt. Der er virkelig meget stor forskel på det her«.

Lars Kruse, indvandrerkonsulent ved Danmarks Idræts-Forbund, har udtalt, at tallene for nydanskere er helt utilstedelige. Er det ikke en grund til at indføre den svenske form for nultolerance, hvor hver klub skal stille med en repræsentant, der stilles til ansvar for voldelige overfald?

»Lars Kruse har fået oplyst nogle tal, og det står for hans regning, hvordan han udtaler sig. Det er op til ham selv og hans organisation. Men hvad er en nydansker? Er det, fordi man har et andet navn? Der findes jo mange med sjove navne i dag og mange, der flytter hertil og ikke vil sammenlignes med det der. Jeg har det dårligt med, at ordet ’nydansker’ bliver brugt, for indimellem bliver der kørt en hetz mod de mennesker. Mange af dem er totalt hængt ud, og det er jo langtfra dem alle, der laver ballade på Nørrebro«.

Hvilken form for statistik vil du mene, man bedst kan benytte sig af i denne sammenhæng?

»Man kan ikke bruge statistik. Der kan være 20 forskellige nationaliteter bag, så man kan ikke generalisere det her. Man er nødt til at sætte sig grundigt ind i, hvorfor de har gjort det, og hvad der er sket. Er det dommeren, der har skældt ud og sagt: »Se på mig, når jeg taler til dig« eller noget andet, der er sket. Man skal selvfølgelig opføre sig pænt alligevel, og der er da nogle, der går over nogle grænser en gang imellem. Det sker for os alle, men det er da frygteligt at mistænke en gruppe mennesker på den måde«.

»Der kommer altid en bølge«

Det handler jo ikke om en mistanke, men om at konstatere, at en gruppe af mennesker med anden etnisk baggrund end dansk står bag?

»Men hvordan tror du, det bliver opfattet af ham, der bliver omtalt? Han bliver jo opfattet skidt. Folk er jo så let påvirkelige, når de hører om det her. For ham, der hedder Hassan, er det en mistanke. Han er en almindelig fyr og anden generation og bliver straks betegnet som nydansker. Så er det pludselig alle, der stigmatiserer ham. Der kommer altid en bølge efter, man hænger nogle ud på den måde«.

Er det ikke også vigtigt ikke at vende ryggen til en statistik som denne?

»Jeg vender ikke ryggen til den. Jeg vil undersøge sagen til bunds. Det er ikke noget med at vende ryggen til. Det er ligegyldigt, om det er den ene eller anden part. Jeg vil bare ikke være med til at udstille en gruppe på den måde. Du får mig aldrig til at sige, at man skal opdele folk«.