Chelsea og Barcelona spiller i aften om mere end en plads i Champions League-finalen. Hvilken europæisk liga der er den stærkeste, kan måles efter mange parametre, og et af dem er, i hvilken grad det gennem tiderne er lykkedes at få et hold helt frem i den ypperste europæiske klubturnering, og her dyster netop Premier League og La Liga i disse år om herredømmet. Med et rent engelsk møde mellem Arsenal og Manchester United var det allerede inden semifinalerne en kendsgerning, at der for femte år i træk er engelsk deltagelse i Champions League-finalen, og i aften afgøres det så, om det skal være en ren engelsk finale for andet år i træk eller historiens tredje engelsk-spanske finale. Kan blive rent engelsk England har med Manchester Uniteds sejr over Arsenal i semifinalen sikret sig den sjette finaledeltager i dette årti. Chelsea kan blive den syvende, mens Spanien med foreløbig fem og Italien med fire er de hyppigste leverandører af finalehold i perioden. For de engelske klubber er der tale om et markant og massivt comeback på toppen af den europæiske klubtrone, uanset om FC Barcelona i sidste ende skulle ’snyde’ Premier League for endnu en ultimativ triumf. Spåmand Ferguson Den mulighed udelukkes af Manchester United-manager Alex Ferguson, der forud for årets semifinaler har spået, at Chelsea besejrer Barcelona, eftersom han betragter de fire øverst placerede i Premier League som de stærkeste hold i Europa. Liverpool blev således ’kun’ elimineret i et internt nationalt anliggende med Chelsea. Fodboldeksperten Birger Peitersen har dog svært ved at sætte lighedstegn mellem engelsk fodbold og de imponerende resultater. »Det er ikke en succes for engelsk fodbold, men for nogle klubber, der ligger i England. Der er jo tale om store internationale virksomheder, der lige så godt kunne ligge i andre lande«, påpeger Birger Peitersen lidt kynisk. »Kigger man på spillertrupperne, er det jo en international blanding af spillere og trænere, der ikke nødvendigvis afspejler den spillestil, man forbinder med England. Sådan er virkeligheden bare blevet. Arsenal er et fransk hold, der er beliggende i London«, siger Birger Peitersen. Småt med englændere Den konstatering understreges af kendsgerningerne i de tre engelske semifinaleklubber.
Arsenal har i denne Champions League-sæson benyttet 24 spillere, hvoraf blot 4 er englændere, Chelsea har haft 5 englændere i aktion ud af 23 spillere, mens Manchester United ’topper’ med 7 engelske spillere blandt de 23, der har været benyttet. I det selskab skiller Barcelona sig lidt ud, men anført af glimtende superstjerner fra Argentina, Frankrig og Cameroun er der også i den catalanske hovedstad overtal af udlændinge, idet kun 11 af sæsonens 23 Champions League-spillere er spaniere. Langt tilløb til dominans »I dag er det store fodboldvirksomheder og ikke engelsk, italiensk eller spansk fodbold, der kæmper om Europas trone. Investorer går ind i fodbolden med en helt anden tilgang. Det er mangemilliardærer, der køber klubberne og ser en chance for at tjene penge«, påpeger Birger Peitersen. Den udvikling er mest markant i England, hvor tilløbet var langt, inden dominansen fra for cirka 30 år siden blev genetableret. Fra 1975 til 1985 var der engelsk deltagelse i ni af elleve finaler, men efter katastrofen på Heysel Stadion, hvor 39 tilskuere mistede livet forud for finalen mellem Juventus og Liverpool, blev engelske klubber udelukket fra europæisk deltagelse i fem år, og først i 1999 spillede et engelsk hold sig atter til en finale, da Manchester United besejrede Bayern München. »Engelsk fodbold fik reorganiseret sig nationalt og fik styr på problemerne med hooliganisme. Det øgede sportens omdømme og fik tilskuerne tilbage på tribunerne. Dermed blev produktet atter attraktivt for tv-selskaberne, og så blev der sat gang i en positiv cirkel«, lyder Birger Peitersens kortfattede analyse af udviklingen i engelsk fodbold. Italien får det svært Den vurderer fodboldeksperten vil fortsætte, mens han er skeptisk over for, om Italien kan genvinde positionen som den førende nation i europæisk klubfodbold. »Hvis Perez vender tilbage som præsident i Real Madrid, vil klubben atter kunne tiltrække profiler som dengang, da Zidane og Ronaldo var de største. Derimod har jeg svært ved at se den italienske liga på samme måde tiltrække de helt store navne, som i dag er nødvendige for at kunne være med på allerhøjeste niveau. For Ronaldinho var det nærmest en deroute at havne i AC Milan, og jeg tror ikke, italienske klubber kan vende tilbage til tidligere tiders niveau«, vurderer Birger Peitersen.
