For fire år siden tog Frankrig til 2002-slutrunden i Japan og Sydkorea som de fleste eksperters VM-favoritter. Franskmændene oplevede en gigantisk nedtur. Tre nederlag - det ene i opgøret mod Danmark - ingen scoringer og hjem igen efter den indledende gruppespil. For fem uger siden kom den franske trup til Tyskland, og forventningerne til franskmændene i 2006-slutrunden var ikke store. Men at fodbold er et uforudsigeligt spil, et spil hvor dagsform, mental styrke, selvtillid og erfaring kan have enorm indflydelse, har vi fået beviset på, igen. Den blå engel Med Zinedine Zidane - geniet, den blå engel, fodboldguden - som inspirator, kreatør og offensiv dirigent løftede det franske hold, der er slutrundens ældste, sig fra at være et udbrændt og udskældt 'old boys-mandskab', som nogle skrev, til at blive en seriøs kandidat til VM-titlen. Da Frankrig kom forbi Spanien i ottendedelsfinalen og Brasilien i kvartfinalen, og franskmændene spillede sig i bedre og bedre form, kunne man se, at de kunne gå hele vejen - som i 1998. Men Italien har spillet en VM-slutrunde på nogenlunde samme måde som franskmændene. Langt fra prangende præstationer i de første kampe - hvor den solide defensiv med anfører Fabio Cannavaro og målmanden Gianluigi Buffon som de to helt store spillere var fundamentet, hvorpå en spillemæssig udvikling på midtbanen og længere fremme blev udviklet. Mestertræk fra Lippi Træner Lippi lavede et 'mestertræk', da han i semifinalen mod tyskerne skiftede offensivt ud for 100 procent at gå efter sejren i den forlængede spilletid. Måske fordi han frygtede, at kampen skulle afgøres på straffespark, hvor tyskerne pr. tradition er bedre end alle andre, og hvor de havde Jens Lehmann som straffesparksdræber mellem stængerne. Den store satsning gav udbytte, og den italienske 2-0-sejr har givet italienerne et fantastisk rygstød op til finalen. Italien mod Zinedine Zidane. Det er måske ikke helt korrekt at udlægge kampen på den måde i en forhåndsvurdering. Men, det vil altså formentlig blive altafgørende, hvordan italienerne 'får fat i' franskmanden, der slutter sin karriere med den største kamp, der findes. Kan de tæmme Zinedane, bliver Italien verdensmester for første gang siden 1982. Det er mest sandsynligt, at det netop er, hvad der sker i Berlin i aften.