Efter at Italien var startet på forholdsvis lavt blus i VM og var lidt i problemer i kamp to mod USA, der spillede 1-1 med fodboldmillionærerne fra støvlelandet, kunne man i Napoli se en bil med unge fodboldfans køre rundt med et flag hængende ud ad vinduet. Et hvidt flag. Vi overgiver os - vi har ikke noget at gøre i slutrunden. Det var dengang, for nogle uger siden. Resultaterne i orden Kan være, at det italienske hold ikke har spillet særligt sprudlende og seværdigt fodbold, men resultaterne har altså været tilfredsstillende og i orden. Og i morgen aften spiller Italien semifinale mod Tyskland på Westfalenstadion i Dortmund - hvor værtsnationen har revanche til gode efter 1-4-dukkerten i det tidlige forår i en venskabskamp på italiensk grund. Det bliver en lige kamp, en hård fight - mellem to hold, der har kæmpet og spillet sig til større og større selvsikkerhed. Den italienske optimisme ligger naturligvis meget i den 'rekordserie', der tæller 23 kampe på stribe uden nederlag, 14 sejre og ni gange uafgjort. Lippis effektivitet Træner Marcello Lippi - topspiller i sin tid i Atalanta, Napoli og Juventus og titelsamler som træner med Juventus - har præget landsholdet med sin fodboldfilosofi, som han kalder 'psykologisk moderne'. På banen betyder det sjældent champagnespil, men spil med kynisme og effektivitet som nøgleord, forsvarsstyrke og forholdsvis enkelt angrebsspil. Og italienerne er supergode til at optræde med stor tålmodighed, holde fast i konceptet og lure på mulighederne for at vende spillet hurtigt, når bolden er stjålet fra modstanderne. Toni har slået til Lippi har flere gange skiftet ud på de forreste pladser og var heldig med, at den store, lidt stive og tunge Luca Toni viste sin placeringsevne og dygtighed til at komme ind og score to gange i kvartfinalen mod Ukraine. Andre af offensivspillerne har ikke været helt på toppen, og så meget mere betydningsfuldt er det, at defensiven - dog med visse skønhedspletter på præstationen mod ukrainerne, som var uheldige med ikke at få scoret - har fungeret så stærkt og solidt. Anfører på højt niveau Det skyldes først og fremmest, at anfører Fabio Cannavaro har spillet på meget, meget højt niveau. Egentlig burde han være wing eller måske defensiv midtbanespiller, kunne man mene. For han er ikke så høj, kun 1,75 meter. En midtstopper skal jo helst være 1,85 eller højere. Men han har en veludviklet springkraft, han bruger sin krop og fysik bedre end de fleste, og han er ikke bange for nogen. Hans overblik er fremragende, han er en klog leder, og så er han meget hurtig og konsekvent i indgrebene mod de som regel højere angribere, hurtig og smidig som en panter, der overfalder sit bytte. Fabio Cannavaro kan fejre 100 kamp-jubilæum i finalen - eller i kampen om tredjepladsen. Han vil blive den tredje italiener, der runder så mange landskampe. Dino Zoff og Paolo Maldini er de to spillere, som står øverst på ranglisten. 1-0 er godt Han har sagt, at han er stolt over den italienske måde at tænke fodbold på: Resultatet er det vigtigste, det står over alt. »En kamp, som engang vi mødte England og vandt 1-0 på den eneste chance, vi havde, gør mig meget tilfreds«. Som dreng blev Fabio Cannavaro ellers præsenteret for noget af det bedste angrebsspil, det tekniske og smarte fodbold, som Diego Maradona spillede op med på Napolis hold i serie A. Cannavaro er født i Napoli og var bolddreng på stadion, når Maradona var på hjemmebane. Efter at have været en ung professionel i Napoli gik han til Parma, og efter syv år dér valgte han at skifte til Inter for at vinde titler. Men Inter vandt ikke noget, og Cannavaro måtte, påstås det, gå kraftigt ned i løn for at kunne forlade Milano-klubben og skrive under med Juventus. Hvad er Cannavaros forklaring på den succes, han har haft? »Jeg har altid sørget for at være i god fysisk form. Men jeg mener faktisk, at det er endnu mere vigtigt, hvad der sker uden for banen, hvordan man lever til hverdag. Jeg drikker ikke, og jeg ryger ikke. Jeg spiser sundt, jeg sørger for at få en masse søvn, og så er regelmæssig sex også godt for en fodboldspiller«. Italienerne håber, at Alessandro Nesta, der har været skadet og sædvanligvis er Cannavaros makker i det centrale forsvar, kan vende tilbage på holdet mod tyskerne. Og Marco Materazzi er også med igen, så firebackkæden vil være i den besætning, træner Lippi anser for den allerstærkeste. Stor respekt Og Italien må vel være favorit efter at have vundet så suverænt, senest de to hold mødtes? Marcello Lippi: »Nej, nej. Jeg har hele tiden vidst - og også sagt ved flere lejligheder - at tyskerne nok skulle nå i topform og være meget bedre i slutrunden, end de var for fire måneder siden. De har en vældig god træner, de er kommet ind i turneringen på den bedst tænkelige måde, og de har nogle fantastiske fans, der giver dem alle tiders opbakning«. »I Dortmund mødes to hold, som vil have meget stor respekt for hinanden«, siger den italienske landstræner. Og hjemme i Italien har fansene - som ikke har haft mulighed for eller penge nok til at tage til VM i Tyskland - genvundet respekten for VM-holdet. Nu kører de rundt og er stolte og svinger med det italienske flag ud ad bilvinduerne.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Hver morgen krammede Sinan Türkmens mor ham: »Husk, ikke sige noget om, hvad der foregår herhjemme«
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Det er alarmerende, at en partiformand, der vil være statsminister, kan udvise så ringe dømmekraft
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























