Det var regnvejr, det var belejringsfodbold - og det var en kamp med dramatisk stemningsskift. Og med billeder af et spansk hold, der ikke brød sig om modgang, og som først fik vendt det truende, overraskende nederlag til Tunesien gennem det ripost-mål, som verdens yngste fodboldveteran, den snart 29-årige Real Madrid-spiller Raul - begyndende på bænken - vippede i nettet. I øvrigt hans første mål siden oktober. Jublende træner Scoringen vækkede ikke alene de mange forventningsfulde spanske tilskuere, der - med baggrund i 4-0-sejren over Ukraine - havde sat næsen op et nyt overlegent boldshow af det unge hold. Målet vækkede også den spanske landstræner Aragones, som sad på bænken og lignede et træt oliventræ med rødderne i askeskuffen. Nu kunne han pludselig juble og fare rundt på sidelinjen igen. Det havde nemlig været 'smerternes aften' for de spanske tilhængere og spillere. Det levende, arbejdsomme tunesiske hold tog godt vare om sensationsmuligheden - kæmpede og spillede med omtanke. Spanien var bedst Og som kampen skred frem, blev trætheden i benene og modet åbenlyst hos hovedparten af de spanske spillere. Bare ikke hos Torres, der fik ekstra liv, da friske folk som Raul og stortalentet Fabregas kom på banen efter pausen. Ikke mindst sidstnævnte fik gennem sit overblik skabt nogle afslutningsmuligheder for holdkammeraterne. Torres fik scoret to gange og blev VM-slutrundens første mand på tre mål. Spanien var spillemæssigt bedst - men viste altså rådvildhed. Den svære kamp kan vise sig at være en god lærestund for det hold, der nok var kommet en del over jordhøjde efter opvisningssejren over Ukraine.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Jeg fik helt ondt i maven, da jeg læste dokumentet«: To historikere mener at kunne afsløre intim sandhed om Frederik VII
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
I 1987 skrev den vanærede præsident et personligt brev til Trump. Det kom til at ligne en profeti
-
Nu forstår jeg endnu bedre den tonstunge skam, som Mathilde Arcel skulle bære på
-
»Jeg savner nogle at snakke med«: På sine besøg på kommunens plejehjem mødte borgmesteren mange yngre borgere: »Det må vi kunne gøre bedre«
-
Uhyggelig tur på Oslo-færgen inspirerede hende
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Det Ny Teater spiller sine kort helt rigtigt i en pragtfuld musical
Klumme af Kim Skotte
Klumme af Noa Redington
interview