Leon Andreasen måtte fra bænken se sine holdkammerater i Werder Bremen tabe med 1-3 på udebane i Champions League til Barcelona. Dermed har den tyske klub med en enkelt spillerunde igen tre point op til Udinese, som indtager den andenplads, der udløser kvalifikation til ottendedelsfinalerne. Det ser umiddelbart svært ud for det tyske hold, men den tidligere AGF'er nægter at give op. Ikke på toppen endnu »Vi er videre, hvis vi vinder over Panathinaikos, og Barcelona samtidig vinder over Udinese. Jeg vil blive skuffet, hvis det ikke lykkes, for jeg synes, vi er bedre end Panathinaikos og Udinese. Nu må vi bare håbe på, at Barcelona, der har sikret sig førstepladsen, ikke sparer sine bedste spillere i den sidste kamp«, sagde Leon Andreasen efter kampen på Camp Nou. Den danske U21-landsholdsspiller måtte finde sig i at sidde 90 minutter på bænken, og det samme var tilfældet, da Werder Bremen i lørdags besejrede Wolfsburg med 6-1 i Bundesligaen. »Det ærgrer mig, at jeg ikke har været på toppen på det seneste, hvor jeg har været forkølet og haft ondt i halsen. Det er godt nok væk nu, men man skifter ikke sådan ud på et hold, der har vundet 6-1«, sagde Leon Andreasen. Topangriber skadet Werder Bremen fik sin farlige angriber Miroslav Klose skadet i nederlaget til FC Barcelona. Han brækkede en knogle i ansigtet i et sammenstød med en Barcelona-spiller og skal ifølge holdet træner Thomas Schaaf opereres og er ude i mindst tre uger. Miroslav Klose er topscorer i Bundesligaen med 14 mål efter 13 spillerunder.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Aftalen er en kæmpe sejr for det grønlandske og danske diplomati
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Mads Mikkelsen havde tilsyneladende anbefalet platformen. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
Debatindlæg af Jesper Gronenberg
Klumme af Lars Dahlager